
Klimahandledag sætter klimaet på dagsordenen
Klimahandledag viser, at klimaet betyder noget for danskerne. På tværs af hele landet samles vi om at sætte klimaet på dagsordenen. På arbejdspladsen, på biblioteket, i håndboldklubben, blandt naboerne i opgangen.
Vi tror på, at nye vaner får bedre fat, når vi skaber dem i de fællesskaber, vi allerede er en del af. I 2026 deltog mere end 270.000 danskere. Når vi viser, at vi er mange, bliver det politisk muligt at handle. Skal du være med næste år?
Flere og flere organisationer, foreninger og virksomheder planlægger nu at markere dagen på hver deres måde, og listen over deltagere vokser hele tiden. Lige nu er bl.a. DOX:DANMARK, Bibliotekernes Landsforening, Permakultur Danmark, Meyers, KL, Repaircafé Danmark samt flere af landets kommuner ved at planlægge, hvad de skal gøre.
Presse
Her finder du kontaktinformation vedrørende presse-relaterede henvendelser. Hvis du har spørgsmål til initiativet eller ønsker at viderebringe gode historier om klimahandling, er du velkommen til at kontakte os.
Du kan også downloade vores lokale pressekit, hvis du selv ønsker at række ud til nyhedsmedier og få dækket dit arrangement til Klimahandledag. Hvis du mangler flere materialer, er der både logoer, grafik, billeder og meget andet på vores Materialeside

Hvorfor skal vi have en national klimahandledag?
Mange danskere bekymrer sig for klimaet.
Klimarådets rapport ‘Klimaholdninger i Danmark’ fra 2026 viser, at der er en bred opbakning til klimaindsatser i Danmark. Et flertal mener, at Danmark bør begrænse sine udledninger hurtigst muligt, uanset hvad andre lande gør – og mange er villig til selv at bidrage gennem deres indkomst eller forandringer i deres måde at leve på.
Problemet er, at danskerne undervurderer hinandens opbakning til klimatiltag.
Klimahandledagens formål er derfor, at synliggøre opbakningen til klimatiltag i vores etablerede fællesskaber. På vores arbejdsplads, på skolerne, i vores lokalsamfund. At vise, at vi er mange flere, end vi tror.
For når den folkelige vilje bliver synlig og organiseret, bliver det politisk muligt at handle.
Hvem er vi?
Vores rolle er at understøtte arrangører, partnere og samarbejder, så de lykkes med at skabe varigt klimaengagement i deres fællesskaber.
Klimahandledag er finansieret af KRFoundation i 2022-2027.
Om projektet
Projektets formål var at støtte en række sammenhængende klimainitiativer inden for viden & kommunikation, folkeligt engagement og uddannelse.
Partnerskaber og samarbejde
Er I interesseret i et samarbejde, som kunne få klimahandingerne til at vokse sig større? Og har I måske nogle idéer, som kan skabe et bæredygtigt partnerskab? Så skriv til os for at høre mere, samt hvilke ressourcer og muligheder som Klimahandledagen kan medvirke til. Vi samarbejder allerede med mange virksomheder, organisationer, NGO’er, kommuner, biblioteker mm. og er altid åbne over for nye samarbejdsmuligheder.
Ofte stillede spørgsmål
Det korte svar er, for at give alle danskere en anledning til at handle for klimaet. Undersøgelser viser, at danskerne selv er klar til at gå i gang, og de er klar på handling fra politikere og virksomheder, men at mange har svært ved at se, hvad de selv kan gøre. Og om det overhovedet nytter. Spørger man forskerne, er de ikke i tvivl: Ifølge CONCITO skal vi have halveret udledninger, som kommer fra vores eget forbrug af ting, som f.eks. mad, tøj og energi inden 2030.
Missionen er derfor at få en national samtale i gang om, hvad der skal til for at skabe et klimavenligt samfund, så vi sammen kan træffe de vanskelige valg omkring det gode liv anno 2025 - som forbrugere, kollegaer, virksomhedsejere, politikere, forældre osv.
Den grønne omstilling handler om vores allesammens hverdag. Klimahandledagen er en anledning til, at vi selv er med til at ændre den i en grønnere retning, sammen med de mennesker vores hverdag i forvejen består af. Hvordan ser et grønt villakvarter ud? Hvordan holder man den bedste konfirmationsfest, som ovenikøbet også er klimavenlig? Kan vi gøre vores strikkeklub klimaneutral? Du kan læse mere her
Vaner smitter. Vi mennesker bliver inspireret af hinanden. Noget kan komme på mode, så alle snakker om en ny måde at gøre tingene på. Derfor nytter handlinger i fællesskab også. Hvis vi går sammen med dem, som vores hverdag i forvejen er fuld af, og beslutter os for sammen at gøre noget – starte en repaircafé op på det lokale bibliotek eller holde hinanden op på, at vi det næste halve år altid vil forsøge at reparere eller bytte det vi har, og ikke købe noget nyt - så skubber det også til hele samfundets opfattelser af, hvad der er godt og skidt. Vi skaber nye vaner, sammen.
Når vi gør det, så snakker vi også om en ny måde at indrette vores fælles hverdag på - hvor man f.eks. forsøger at hjælpe hinanden med bukserne som revnede eller brødristeren, som stoppede med at fungere. Dermed bliver din klimahandling til en fælles handling, og med den kan I sammen være med til at skubbe os alle sammen mod en mere bæredygtig hverdag.
Kontant målt med udledninger skal vi have halveret dem som kommer fra vores forbrug inden 2030. Og det kræver at alle danskere – fra landspolitikerne til badmintonklubben, fra skolebestyrelsen til strikkeklubben – starter en samtale om, hvordan den bæredygtige hverdag skal se ud i fremtiden.
Klimahandledagen er en årlig begivenhed hvert år i uge 17. I 2027 er Klimahandledag d. 29 april.
Democracy x er sekretariat for Klimahandledag.
Vores rolle er at understøtte arrangører, partnere og samarbejder, så de lykkes med at skabe varigt klimaengagementi deres fællesskaber.
Klimahandledag er finansieret af KRFoundation i 2022-2027.
Ja! Klimahandledagen er alle danskernes dag, og vi har brug for dig.
3 trin til at komme i gang:
1. Start med at invitere dine kollegaer, havenørderne i grundejerforeningen eller dem, som du gerne vil gøre noget sammen med for klimaet til en snak.
2. Over video-kald eller din vens spisebord tager I snakken om, hvad I har lyst til at lave sammen. Hvad er jeres interesser? Hvad er I gode til, hver især? Og hvad har klimaet brug for, hvis I skal gøre noget som rykker i det store billede. Se mere under Inspiration for ideer til, hvad I kunne gå sammen og gøre.
3. Sæt jer et mål. Måske I vil være vegetar før kl. 18 i en uge og se, hvordan det går? Eller udfordre hinanden til ikke at købe nyt i en uge? Måske I vil forsøge at lave grundejerforeningens fællesareal til en grøn oase, og bruge Klimahandledagen som anledning til at få alle naboerne engageret i at plante træer og hjemmehørende planter? Uanset hvad I ender på, så husk, at det skal være sjovt!
Hvis du ikke allerede har gjort det, så tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så involverer vi dig i arbejdet med at få folk engageret og deler tips og værktøjer til, hvordan du selv kan komme i gang.
Ja! Klimahandledagen er alle danskernes dag, og dermed også jeres.
Alle landets organisationer og foreninger kan bruge dagen som en anledning til at inddrage medlemmer og kollegaer i den klimahandling, som giver mening for jer. Måske I allerede har i strategien, at I skal videre med jeres klimaplaner? Måske I har et event på tegnebrættet, men ingen dato? Brug Klimahandledagen som en anledning til at engagere folk i jeres fællesskab på et tidspunkt, hvor en større kreds af interessenter går sammen om at skabe opmærksomhed på klimaet, og det vi kan i fællesskab.
Klimahandledagen tilbyder samtidig også en værktøjskasse for alle, som skal mobilisere og engagere andre i klimahandlinger. Står jeres organisation eller forening overfor forandringer i forbindelse med implementeringen af klimaplaner, så er Klimahandledagen en mulighed for jer til at få engageret egne ildsjæle og gøre brug af værktøjerne til at komme i gang.
Flere og flere organisationer, foreninger og virksomheder planlægger nu at markere dagen på hver deres måde, og listen over deltagere vokser hele tiden. Lige nu er bl.a. DOX:DANMARK, Bibliotekernes Landsforening, Praktisk Økologi, Meyers, Repair Cafe Danmark samt flere af landets kommuner ved at planlægge, hvad de skal gøre. Skriv til info@klimahandledag.dk hvis I vil høre mere.

