
Klimahandling på arbejdspladsen
Klimahandledagen er en god anledning til samle kollegerne om en handling, der giver mening for fællesskabet på netop jeres arbejdsplads.
Men som med al anden forandring er det lettere sagt end gjort, og du kan sikkert allerede forestille dig den første barriere, I kan møde på vejen.
Tror du også på at arbejdspladserne skal med, hvis vi skal lykkes med den grønne omstilling? Vi har samlet særligt udvalgte værktøjer fra vores arbejde med arbejdspladser og grøn omstilling i en serie af guides, som du kan få tilsendt på mail, hvis du tilmelder dig her.
Du kan tilmelde dig som tovholder for din arbejdsplads eller som nysgerrig på at høre mere om mulighederne for klimahandling på arbejdspladsen. Klik på knappen ovenfor og kom direkte til tilmelding.
Har du spørgsmål til klimahandling på arbejdspladsen?
Skriv til: Mattias Friis Jørgensen på mattias@deltagerdanmark.dk
Se andre arbejdspladsers erfaringer med fælles klimahandling på arbejdspladsen
Hvordan Akutafdelingen på Randers Regionshospital brugte Klimahandledagen

Bæredygtighedskonsulent Tine Rolapp og sygeplejerske på akutafdelingen Pernille Bach Damsgaard fra Randers Regionshospital præsenterer deres klimaløfte for kolleger og ledelse på klimahandledagen d. 3. november 2022. Foto: Helle Brandstrup Larsen
Bæredygtighedskonsulent Tine Rolapp og sygeplejerske på akutafdelingen Pernille Bach Damsgaard på Randers Regionshospital tog i efteråret 2022 hul på at involvere kolleger og ledelse i et fælles klimaløfte og en klimahandledag, der skulle kickstarte Akutafdelingens klimaarbejde. Et klimaløfte som alle medarbejdere på Akutafdelingen på bedst mulig måde var fælles om at skabe, og hvor alle fik ejerskab og også en oplevelse af fælles forpligtelse. Og hvor rigtig mange ildsjæle var i spil i planlægningen af klimahandledagen.
Klimahandledagen spillede en central rolle i at gøre løftet forpligtende:
Det er så vigtigt at have klimahandledagen som et fælles kickoff! At vi sidder i samme rum på klimahandledagen og hører de samme ting. Det giver følelsen af, at det er et forpligtende fælles løfte. Det har fungeret som en markering, nu har vi bundet os til noget og forpligtet os. Det vil klinge meget hult, hvis der så ikke skete noget.
Baredygtighedskonsulent, Randers Regionshospital, Tine Rolapp
Afdelingen Klima og Byudvikling i Københavns Kommune arbejder klimahensyn ind i kerneopgave og i hverdagen

På klimahandledagen d. 3. november 2022 skrev alle cheferne i Klima og Byudvikling under på afdelingens klimaløfte.
I Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune stod fire medarbejdere fra afdelingen Klima og Byudvikling i efteråret 2022 for et klimaløfte og en klimahandledag, der har været med til at forme afdelingens strategi og tilgang for grøn omstilling frem mod 2025.
Alle afdelingens chefer skrev under på til en klimahandledag d. 3. november 2022.
Klimahandledagen har været med til at give klima og bæredygtighed på afdelingen et ekstra skub:
Vi har fået et tydeligt mandat fra ledelsen om, at den grønne omstilling og CO2-reduktion er en del af vores arbejdsopgave og kompetenceudvikling. Det er noget vi må og skal bruge tid på, og er en værdi, vi som arbejdsplads identificerer os med. Det baner vejen for det videre og mere konkrete arbejde med klimahandling.
Byplanlægger, Lea Christensen
Klimaløfte og klimahandedag er omdrejningspunktet for afdelings klimaarbejde indtil starten af 2025, hvorefter de vil evaluere på strategien og resultaterne.
Ofte stillede spørgsmål
Klimaet forandrer sig, kritisk. Derfor er der brug for, at vi forandrer os for klimaet. Og det nytter og skaber håb, når vi er mange, der handler sammen. Derfor inviteres alle i Danmark til at handle i fællesskab, for det har klimaet brug for. Klimahandledagen er en mulighed for at samles i de fællesskaber, vi alle er en del af til hverdag med vores naboer og kolleger, og sammen finde ud af, hvad vores fællesskab kan gøre for klimaet. Vi handler sammen, fordi ingen kan redde klimaet alene.Kun med aktiv deltagelse fra både befolkning, arbejdspladser og politikere når vi de afgørende klimamål i 2030.
Klimahandledagen er en årlig anledning for virksomheder, foreninger og naboer til at forpligte sig til handlinger, der reducerer udledning af drivhusgasser i de fællesskaber, hvor vi arbejder, bor og er aktive, og hvor vi lokalt og sammen med ligesindede kan gøre en konkret forskel.
Den 27. april 2023 samles arbejdspladser og lokale fællesskaber over hele Danmark og sammen afgiver eller fejrer klimaløfter, der forpligter fællesskabet på klimahandling for det følgende år. Hvad I laver, og hvordan I samles på Klimahandledagen på jeres arbejdsplads eller i jeres lokale fællesskab, bestemmer I helt selv. Måske I mødes en enkelt time til et oplæg, samles en hel dag med flere aktiviteter eller mødes sidst på dagen til en grøn middag.
Et klimaløfte er et løfte, som I afgiver og forpligter hinanden på på jeres arbejdsplads eller lokale fællesskab. Klimaløftet indeholder den klimahandling, som I som arbejdsplads eller fællesskab sammen er kommet frem til, se eksempler på Klimaløfter her.
Klimahandledagen er en årlig begivenhed, der første gang afholdes d. 27. april i 2023. Hvert år fremover vil dagen falde i uge 17.
Klimahandledagen er arrangeret af den socialøkonomiske virksomhed DeltagerDanmark med den grønne tænketank CONCITO som videnspartner.
Klimahandledagen er en del af 70i30-projektet, som er finansieret af VILLUM FONDEN, VELUX FONDEN og KR Foundation. Projektet støtter en række sammenhængende klimainitiativer inden for hhv. viden & kommunikation, folkeligt engagement og uddannelse. Læs mere om 70i30 her.
Foreningen Grønne Nabofællesskaber, der samler danskere i lokale grønne nabofællesskaber over hele Danmark, er medarrangør af Klimahandledagen. Se mere om Grønne Nabofællesskaber her.
Klimahandledagen er for alle fællesskaber, der har lyst til at forpligte sig på fælles klimahandling. Det er gratis at være med på selve klimahandledagen og afgive et klimaløfte op til eller på dagen uanset hvilket fællesskab, du deltager med.
Du kan være med i Klimahandledagen med din arbejdsplads eller med et lokal fællesskab. Det kan være dine naboer på vejen, en grøn gruppe i kommunen eller noget helt tredje.
Man kan ikke deltage i Klimahandledagen uden et fællesskab - enten som arbejdsplads eller et andet lokal fællesskab, og mangler du sådan et, så hjælper vi dig gerne. Se fx alle Grønne Nabofællesskaber her og find et tæt på dig.
Overvej om du skal alliere dig med en kollega og find ud af, hvordan I kan deltage som arbejdsplads ved at tilmelde jer her Det er gratis og uforpligtende.