Bliv vært for en Grøn Fællesmiddag i uge 17
Hvis du tilmelder dig inden 20. april, modtager du vores samtalespil med posten. Alle tilmeldinger herefter modtager spillet på mail, og kan selv printe.
Du modtager en bekræftelsesmail fra os
Prøv at genindlæse siden og prøv igen.
Du modtager guides og inspiration om klimahandling på arbejdspladsen, samt generelle opdateringer om Klimahandledagen.
Ind imellem vil du modtage spørgsmål fra os om din arbejdsplads og jeres aktiviteter.
Du modtager en bekræftelsesmail fra os
Prøv at genindlæse siden og prøv igen.
Vær med i 2024
I 2023 var vi 10.000, der deltog i Klimahandledagen. I 2024 drømmer vi om at samle 50.000, så vi kan sende et klart budskab til politikerne om, at vi danskere er klar til den grønne dagsorden.
Vil du holde dig opdateret på, hvordan du kan være med i 2024? Så skriv dig op her.
For at give dig relevant indhold, kan du vælge at tilmelde dig som "privatperson", "forening" eller "arbejdsplads".
Du modtager en bekræftelsesmail fra os
Prøv at genindlæse siden og prøv igen.
Bliv vært for en havevandring i uge 17
Hvis du tilmelder dig inden 20. april, modtager du vores samtalespil med posten.
Alle tilmeldinger herefter modtager spillet på mail, og kan selv printe.
Du modtager en bekræftelsesmail fra os
Prøv at genindlæse siden og prøv igen.
Du kan sammen med dit nabofællesskab eller din arbejdsplads deltage i Klimahandledagen på flere måder.
Vælg den aktivitet, der passer bedst til jer og tilmeld jer. Vi klæder jer på med guides, inspiration og materialer til jeres aktivitet.
Tilmeld jeres fællesskab Klimahandledagen og få tilsendt materialer og indhold, der klæder jer på til at deltage
d. 27. april 2023
Du modtager en bekræftelsesmail fra os
Prøv at genindlæse siden og prøv igen.
Inspiration til klimahandlinger
I vores hverdag, både på vores arbejdspladser og i vores lokale fællesskaber, findes der gode muligheder for klimahandling med reel klimaeffekt. Det vigtigste er, at I finder frem til klimahandling, der motiverer jer til at handle. Se idéer til klimahandling herunder og bliv inspireret.
Kom i gang med klimahandling, der hvor du er.
Hvem vil du handle med?
Start med at invitere dine kollegaer, havenørderne i grundejerforeningen eller dem, som du gerne vil gøre noget sammen med for klimaet, til en snak. Over video-kald eller din vens spisebord tager I snakken om, hvad I har lyst til at lave sammen.
Hvad er jeres interesser?
Hvad er I gode til, hver især? Og hvad har klimaet brug for, hvis I skal gøre noget som rykker i det store billede. Brug siden her som inspiration.
Hvilket mål vil I sætte jer?
Måske I vil være vegetar før kl. 18 i en uge og se, hvordan det går? Måske I vil forsøge at lave grundejerforeningens fællesareal til en grøn oase, og bruge Klimahandledagen som anledning til at få alle naboerne engageret i at plante tæer og så hjemmehørende planter?
Og uanset hvad I ender på, så husk, at det skal være sjovt!
Spis mere plantebaseret og sundere med en menu, der passer til fællesskabet.
På Klimahandledagen kan du mødes og spise en grøn fællesmiddag med venner, golfklubben eller naboerne. Meld dig som vært og få et samtalespil tilsendt, så I har en anledning til at snakke om, hvad I kan gøre resten af året.
Hvis du gerne vil involvere din arbejdsplads, så spørg om I ikke kan spise grønt sammen på Klimahandledagen. Samtalespillet fungerer også hen over frokostbordet i kantinen, hvor I kan starte samtalen om kantinemaden: kan I udskifte det røde kød? Kan I bytte rundt, så I går fra en vegetarisk dag til at det kun er en dag om ugen, som har kød? I kan også se på evt. madspild: kan tallerkenstørrelsen være mindre? Kan overskudsmaden gives videre til en organisation, som kan bruge den?
HVAD MED RESTEN AF ÅRET?
Vi har hvert vores forhold til mad – hver vores vaner og yndlingsretter. Start f.eks. med oksekød og se, om du kan vende en ret ad gangen fra rødt kød til enten kylling eller gris, hvis ikke helt plantebaseret. Gå sammen med dine venner og udfordre hinanden: Kan I være vegetarer før kl. 18 i to uger? Kan I spise helt plantebaseret i en uge?
HVAD RYKKER DET?
Hvis vi begynder at følge de officielle kostråd, kan en gennemsnitlig dansker næsten halvere klimaaftrykket fra maden. Du kan dykke ned i udregningerne hos CONCITO her, hvis du vil vide mere om, hvad der batter i det store CO2-regnskab.
Her er madspild også en faktor, da det ikke kun maden, som kunne ha’ været spist, der spildes. Det er også al den energi brugt på at lave maden, som også forsvinder ned i skraldespanden.
Brug færre og grønnere materialer, maskiner og services.
Det er svært at opdage, hvor mange penge og meget tid man bruger på at købe nye ting, før man stopper. Brug Klimahandledagen til at gå sammen med nogle gode venner, og lav et løfte om benspænd for jeres gamle vaner: at I kun må købe nyt om mandagen, ikke købe nyt tøj til jer selv i et år, eller at næste gang noget i jeres hjem går i stykker, så forsøger I at reparere det sammen - måske I forpligter hinanden til at reparere, bytte og købe brugt før I køber nyt i 2024?
HVAD MED RESTEN AF ÅRET?
At ændre på vores fælles ideer om, hvordan det gode liv ser ud, er ikke noget man lige gør alene eller på en dag alene. Men vi skal starte et sted. Der er gode grupper på Facebook, hvor du kan hente inspiration og få støtte til at få nogle nye vaner.
Gå sammen om at lære hinanden ting. Måske du kan lappe striktrøjer og din veninde kan reparere en brødrister? Gå forbi din lokale RepairCafe - måske du kan få hjælp til en reparation, måske du har tiden og evnerne til selv at være frivillig, og hjælpe de andre som kommer ind? Lav en deleordning i dit nabolag: I stedet for at I hver især har et komplet sæt værktøj til en hver reparation, så lav en deleordning. Det samme kan siges for køkkenmaskiner og haveudstyr.
HVAD RYKKER DET?
Produktionen af alle ting har et CO2-aftryk. Jo mindre nyt vi køber – i staten, på arbejdspladsen eller i fodboldklubben – jo mindre CO2 udleder vi. Danskernes forbrug af ting og tøj løber op, når vi ser på hele samfundets forbrug. Så længe vi beholder ideen om, at nye ting er bedre end gamle – at gaver til hinden skal være nye for at være gode, at en ny virksomhed også betyder nye møbler osv. – kommer de udledninger til at være høje. At rykke på vores allesammens klimaaftryk, handler derfor mere om en grundlæggende indstilling vi skal have rokket ved, end at du skal gøre en enkelt ting anderledes, som det f.eks. gør med mad, hvor vi når langt alene ved at skære det røde kød ud af vores kost.
Brug haven, fællesarealer og naturen til at skabe mere biodiversitet og klimavenlige projekter der kan lagre CO2
Havearbejde er langt sjovere med venner. Snak med dem du kender, som har grønne fingre og spørg evt. i jeres nabolags Facebookgruppe, om folk ikke ville være med til at etablere et kvashegn. Hvis I er venner med private haveejere, så aftal nogle søndage, hvor I kan hjælpe hinanden med at bygge dem sammen hos hver af jer. Er du en del af en kolonihaveforening eller har din grundejerforening et fællesareal, så brug Klimahandledagen til at snakke med dine naboer om I ikke skulle placere et kvashegn der, som alle kunne være med til at bygge op med jeres haveaffald.
HVAD MED RESTEN AF ÅRET?
Fjern intet fra haven. Det er den helt store udfordring for alle, der har vænnet sig til at køre på genbrugsstationen jævnligt med haveaffald. Hvis du i stedet laver en kvasbunke eller et kvashegn sparer du ikke bare tiden og benzinen, men du skaber også levesteder til insekter og smådyr. Der ligger en fælles udfordring for alle haveelskere i at prøve sig frem, og se, hvordan vi kan få brugt kvasbunker til at skabe rum i haven - måske med et espalieret frugttræ, som lægiver til bærbuske eller roser? Nettet bugner med måder at forvandle haveaffald til en gevinst for køkkenhaven såvel som prydhaven, så start der, og del gerne dine egne erfaringer.
Plant en miniskov. Hold øje med steder i jeres lokalområde, hvor man måske kunne plante en skov. Det kan være vandværker, spildevandsanlæg eller din lokale kirkes område. Mange virksomheder og skoler har også store græsområder, der er oplagte miniskovslokationer. Måske de også har ambitioner om at gøre noget, men har manglet en anledning til at komme i gang?
HVAD RYKKER DET?
Træer er en af de mest effektive metoder til at suge CO2 ud af atmosfæren. Alle træer gør en forskel, og jo flere jo bedre. Det samme kan siges med at beholde havens blade, kviste og ukrudt på egen matrikel. Professor fra Københavns Universitet, Per Gundersen, har regnet på, at han har reduceret sin haves CO2 aftryk med 6 tons, ved ikke fjerne blade, kvister eller andet plantemateriale:
Men kvashegn og mini-skove skal som klimahandling mest af alt ses i lyset af en anden udfordring, som ikke handler så meget om at reducere CO2, men om at give plads til andre dele af fødekæden. Jo flere gemmesteder, jo flere kryb, padder og pindsvin. Jo mere liv, jo bedre har jorden det. Og jord rig på mikroliv betyder også jord med højt humusindhold, som er bedre til suge regnvand, hvilket vi har brug for i et vådere klima. Det skulle også være bedre at dyrke grøntsager i, hvis du spørger Praktisk Økologi:
Spar på benzinen med samkørsel, cykelfremme, hjemmearbejde eller elbiler.
Generelt er din egen rugbrødsmotor bedre for klimaet end den mekaniske, og el er bedre end benzin og diesel. Samtidig gælder også, at jo flere I er i bilen, jo bedre. Af samme årsag er offentlig transport altid at foretrække over samme antal mennesker i hver sin bil.
Brug Klimahandledagen som anledning til at snakke med dine naboer for at se, om I skal samme vej på arbejde eller til skole. Inviter dem over til en grøn fællesmiddag eller helt almindelig kop kaffe, og se om andre er friske på at prøve det i en uges tid eller måske bare på tirsdage, hvor I har samme mødetider?
HVAD MED RESTEN AF ÅRET?
Har du mod på at se på en el-bil eller en delebil, så bugner nettet med Facebook-grupper, apps og vejledninger som kan hjælpe dig på vej.
Hvad rykker det?
Transport er en af de helt store poster i CO2-regnskabet, og personbiler udgør den største kilde til udledninger indenfor transportsektoren. Men ifølge Klimarådet er det også her, at der er mest at hente. Hvis I kun går i gang med én klimahandling, så er nye transportvaner det, som batter aller mest, i følge CONCITO:
Sænk energiforbruget, skift til grønne alternativer eller optimér.
Mange har nok genovervejet, hvordan de får varmet deres hjem op ovenpå prisstigningerne sidste år. Tommelfingerreglen her er, at fjernvarme og varmepumper er bedre end olie- og naturgas. Den store ting du kan gøre på Klimahandledagen, er, at starte diskussionen om at få fjernvarme til dit område, hvis ikke det allerede er planlagt.
Kontakt dit forsyningsselskab så i sammen kan blive klogere på, hvordan I kan gøre for energiforsyningen i området. Flere steder er der allerede planer om udrulningen af fjernvarme, men mange landsbysamfund må selv tage initiativ til at skabe et fællesskab omkring energiforsyningen.
HVAD MED RESTEN AF ÅRET?
Stop unødvendigt energiforbrug. Her er der mest at vinde på din arbejdsplads, men det gælder også for hjemmet: Sluk eller sæt timer på energiforbrugende maskiner som printere, kaffemaskiner eller produktionsmaskiner, så de ikke står tændt, når ingen er i bygningen.
Gør materialer og maskiner klar til genbrug eller genanvendelse hos jer eller hos andre.
Undgå
Reducér jeres teknik-spild (maskiner, computere og lign.) ved at indføre reperationsdage, hvor i sammen gennemgår alt udstyr,der er gået i stykker.
Reducér jeres affald ved at gå væk fra produkter, som kun bruges éngang. I kan fx. udskifte engangsservice, papkrus og papirhåndklædermed genanvendelige alternativer
Skift
Opsæt en kompostspand tæt på cafeteriet, som køkkenet kan anvendetil madaffald eller send jeres madaffald til et lokalt biogasanlæg
Opstil affaldsstationer, hvor I let og overskueligt kan sortere og kommeaf med de forskellige affaldstyper
Sørg for, at der er nok affaldsstationer både inde og ude, og at deer til at få øje på
Optimer
Brug jeres affald på nye måder eller så andre kan få gavn af det fx. vedat sælge det, bytte det væk eller give det til velgørenhed, hvis det er egnet.
Øg genanvendelsesandelen af din virksomheds kasserede produkterved at ændre på sammensætningen af materialer i produkterne, fx i forbindelse med produktdesign eller indkøb.
Tilmeld arbejdspladsen til Affaldsregistret
Så meget kan det rykke
En bedre affaldssortering bidrager til en højere genanvendelse, som gør en forskel for klimaet, fordi mere genanvendelse betyder mindre forbrænding og er samtidig med til at mindske forbruget af naturens ressourcer. Begge dele fører til en reduceret CO2-udledning.
Fx. udleder produktionen af 1 kg ny plast 2,35 kg CO2, mens 1 kg genanvendt plast kun udleder 0,16 kg CO2.
Der er også store klimaeffekter ved at genbruge og forlænge levetiden. Klimaeffekten ved at give en vaskemaskine nyt liv er fx. det dobbelte i forhold til, hvis den genanvendes til nye produkter.
Flyt pensionsmidler og virksomhedens pengereserver, så de fremmer grøn omstilling.
Undgå
Divestment: Fjern investeringer fra klimabelastendebrancher som kul-, olie- og gasindustri.
Skift
Skift jeres fælles pensionsordning til en grøn løsning
Gør virksomhedens investeringer grønne
Invester i udvikling af grøn energi, som ikke er direktetilsluttet jeres virksomhed, men som føder ind i det sammenhængende energisystem; fx via anparter i større solcelle- eller vindmølleanlæg i Danmark.
Optimer
Tilbyd medarbejdere gratis klimarådgivning ifm. boligkøbeller renovering af egen bolig
Undersøg mulighederne for at få finansiering til jeres grønneinitiativer fx. investeringstilskud til grøn cirkulær omstilling, støtte til energieffektiviseringer via Erhvervspuljen eller andrenationale og EU-støtteordninger mv.
Sidegevinster ved at sætte gang i
klimahandling på arbejdspladsen
Forskning viser, at det er i fællesskaber, vi for alvor kan bidrage til, at vi lever mere bæredygtigt. De fællesskaber findes bl.a. der hvor vi bor og lever - sammen med vores naboer. Selvom vi ikke bor i det samme hus eller lejlighed, findes der masser af mulighed for fælles klimahandling. Herunder finder i en guide til, hvordan du og dine naboer let kan komme i gang med at gøre en forskel i den grønne omstilling. Alle idéerne tager udgangspunkt i, at i er flere, der er klar til at gå i gang.
HVAD går det ud på?
Plant små skove i jeres lokalområde.
HVORFOR giver det mening?
Træer er en af de mest effektive metoder til at suge CO2 ud af atmosfæren. Alle træer gør en forskel, men jo flere jo bedre. Planter man med omtanke kan selv en lille skov, være med til at sikre mere biodiversitet.
HVOR gør man det allerede?
Ideen med miniskove stammer fra Japan, hvorfra de også har fået deres officielle navn: Miyawaki-skov. Ideen har spredt sig til flere steder i Sydamerika, Europa og lige om lidt også Danmark. Det Grønne Nabofællesskab i Jelling har rejst penge til en 300 kvadratmeter stor skov og udplantningen går i gang i slutningen af 2021. Der er også Miyawaki-skove på vej i bl.a. Middelfart og Frederikssund. Du kan følge Miyawaki Skove Danmark på Facebook.
HVORDAN kommer vi i gang?
1: Hold øje med steder i jeres lokalområde, hvor man måske kunne plante en skov. Det involverer typisk, at man taler med lokale jordejere, der har oplagte steder. Det kan være vandværker eller spildevandsanlæg. Mange virksomheder og skoler har også store græsområder, der er oplagte miniskovslokationer.
2: Tag kontakt til kommunen. Benjamin Hjort fra Grønne Naboskaber Jelling tog kontakt til sin kommune og det lokale spildevandsfirma. Det endte med en kontakt til Jelling Golfklub, som gerne ville donere et område til en miniskov.
3: Engager andre fra området i projektet – måske børnene i den lokale skole kunne være interesseret i at plante træerne? Eller kender I til lokale foreninger, der vil være med?
4: En miniskov kræver ofte lidt finansiering – tag kontakt til lokale virksomheder og foreninger – måske de vil hjælpe til med det. Det kan også være, det er dem, der har stedet til skoven.
Benjamins bedste råd, hvis du overvejer, om det er for stor en mundfuld:
”Det afgørende – og vanskeligste – er at finde en god og varig placering.Resten går sådan set ret nemt.”
HVAD går det ud på?
Slå mindre græs, plant flere træer og etabler hegn af grene og kviste mellem haver og marker.
HVORFOR giver det mening?
Den måde, mange holder have på i dag, er hverken godt for biodiversiteten eller klimaet. Når haveaffald køres væk eller brændes, lukkes der unødig CO2 ud. I mange lokalsamfund har man fællesarealer, der i dag bliver slået ofte med græsslåmaskine og havetraktor. Men udenfor deciderede fodboldbaner, giver det ofte mening at etablere mere vilde haver. Ved kun at slå stier i græsset og plante herboende blomster og planter, tiltrækkes insekter og andre dyr. Det sparer på benzinen i græsslåmaskinen og øger biodiversiteten. Planter man også træer, fungerer fællesarealerne pludselig som CO2-opsugere.Ved at droppe begrebet “haveaffald” og i stedet lave kvashegn mellem haver og marker, sparer I både turen til genbrugspladsen, hjælper dyr og insekter – og gemmer lidt CO2. Kvashegn opbevarer nemlig CO2 i form af træ, giver levesteder til insekter og redemuligheder for fugle. Og så er de en langt mere miljøvenlig form for hegn, end trykimprægneret træ.
HVOR gør man det allerede?
I DR-programmet “Giv os naturen tilbage” viste Frank Erichsen, der også er kendt som Bonderøven, og Hjørring Kommune hvordan man med ret få midler, kan gøre haver og fællesarealer mere vilde. Ved at stoppe med at slå græs og samtidigt plante vilde blomster, gjorde kommunens borgere hurtigt en forskel for insekter og planter. I Odder Kommune er borgere i gang med at etablere Danmarks største kvashegn. Projektet er et samarbejde mellem Odder Kommunes borgere affaldsselskabet Renosyd.
HVORDAN kommer vi i gang?
1: Begynd med at holde øje på dine ture i nabolaget. Er der større områder – parker, græsplæner foran virksomheder og så videre – hvor det kunne give mening at give mere plads til det vilde?
2: Find ud af, hvem der ejer jorden og tag en snak med dem om at droppe græsslåningen. Tilbyd eventuelt, at I som nabofællesskab sår vilde blomster i stedet. Er området kommunalt, er de også til at tale med. Det kræver bare at nogen gør det. “De” er typisk ‘Vej og anlæg’.
3: I kan også lave en fælles aftale om at lade græsslåmaskinen stå i jeres egne haver. Husk også, at det uanset hvad, er en god ide at beholde sit haveaffald i sin egen have.
4: Nogle kommuner, fx Københavns Kommune, tilbyder også støtteordninger til etablering af biodiversitetshaver. Kvashegn er også nemme at gå i gang med. Haveselskabet har fx denne trin for trin-guide, der er nem at følge.
HVAD går det ud på?
Reparationscafeer er møder, hvor folk fra byen, kvarteret, boligforeningen eller noget helt fjerde samles for at hjælpe hinanden med at reparere alt fra huller i bukser til brudte lodninger i elektronik.
HVORFOR giver det mening?
Det bliver ofte sagt, at vi lever i en ‘brug og smid væk-kultur’ og det er ganske sandt. Rigtigt mange opgiver deres ting, så snart der er det mindste galt med dem. Tag bare et kig forbi en genbrugsplads en hvilken som helst lørdag formiddag. Og hver gang man smider ud for at købe nyt, er det både lig et ressourcespild og et forhøjet CO2-aftryk. Men sådan behøver det ikke at være. Med lidt teknisk snilde – eller hjælp fra en der har – kan langt de fleste ting, der er gået i stykker, repareres.
HVOR gør man det allerede?
De såkaldte ‘repair cafes’ findes over hele verden og adskillige steder i Danmark. Der er eksempelvis indtil flere i Lejre Kommune, og der er også byer, hvor cafeerne er født i Grønne Naboskaber. Det gælder f.eks. Frederikssund, hvor de mødes den sidste lørdag måneden. Et godt sted for det fulde overblik og masser af viden om konceptet er Repair Cafe DK.
HVORDAN kommer vi i gang?
1: Find et godt sted at holde caféen. Har I et forsamlings- eller kulturhus? I kan også kontakte det lokale bibliotek og høre, om de har lyst til at lægge lokaler til.
2: Inviter til Repair Caféen på sociale medier og evt. i lokalaviser. Kom gerne med eksempler på, hvad folk kan få hjælp til at reparere.
3: Inviter nogle, du ved er gode til et specifikt håndværk. Det kan være en god veninde, der er god til at lodde eller en fætter, der er ekspert ved symaskinen. Folk kan også ofte noget, andre ikke aner, så spørg dem der gerne vil komme, hvad de kan.
4: Husk at reklamere med, at de forskellige ekspertiser kommer. Det lokker folk til. Er der udfordringer med at finde folk med ekspertise, kan man finde guides på internettet – fx Youtube og iFixit.com
5: Sørg for at folk kan få en kop kaffe – måske er der nogen, der vil bage en kage til lejligheden også? Alle kan bidrage med noget.
Ønsker du at starte din egen repair cafe op, tilbyder Repair Cafe DK at hjælpe. Læs mere her.
HVAD går det ud på?
Byt tøj og ting i stedet for at smide dem væk på regelmæssige byttemarkeder i lokale medborgerhuse, haller eller lignende.
HVORFOR giver det mening?
Alle ting har et CO2-aftryk. Jo mindre nyt vi køber, jo mindre CO2 udleder vi. Desuden koster et byt ingenting.
HVOR gør man det allerede?
Der er adskillige løbende byttemarkeder rundt omkring i Danmark. Det ældste er på Østerbro i København, på Borgervænget Genbrugsstation hver søndag. Du kan finde en oversigt over byttemarkeder i hele landet – og tilmelde dit eget – her.
Et mere permanent sted, hvor borgere kan aflevere og hente brugbare ting, er også en mulighed. Sådan et er der f.eks. i Albertslund, i Drivhuset på Albertslund Genbrugsstation.
HVORDAN kommer vi i gang?
1: Find et sted, hvor markedet kan være. Det kan være et bibliotek, et medborgerhus, en sportshal eller bare en park, hvis sæsonen er til det.
2: Aftal en dato og annoncér markedet på Facebook, med sedler der kan hænges op rundt omkring og ved at sige det videre til jeres netværk.
3: Konceptet er simpelt: Folk kommer med det, de ikke bruger mere, sætter det på borde eller bare på gulvet, og så tager de det, de har brug for.
4: Et godt tip er at have en trailer klar til at køre til en genbrugsbutik med det, der ikke bliver taget. Du kan finde en mere udførlig guide her.
HVAD går det ud på?
Etablér låne/dele-ordninger i nabolaget, i boligkareen eller på gaden – enten med en fast placering eller flydende mellem husstandene.
HVORFOR giver det mening?
En gennemsnitlig boremaskine bliver brugt effektivt i 12-13 minutter, før den kasseres. Det er dumt for klimaet fordi alle ting, også boremaskiner, har et CO2-aftryk og det løber op, når alle husstande skal have en. Desuden er en deleordning smart for din pengepung, fordi det alt andet lige er billigere at låne en boremaskine eller købe en andel end at købe en selv og så udskifte en gang imellem.
HVOR gør man det allerede?
Der er to måder at strukturere deling/lån af værktøj med mere. Der er den permanente og den flydende.Den permanente model kræver et sted, hvor man samler sit værktøj, både det man vil smide i puljen hjemmefra, og det man eventuelt køber sammen. I boligforeningen Husumly på Nørrebro i København har beboerne i 15 lejligheder etableret et fælles værksted med tilhørende værktøj i kælderen. De har også købt to cykler, som de kan låne, hvis deres egen er i stykker, eller hvis de har gæster. Læs mere på side 14 her.
Den mere flydende model kræver blot et godt naboskab – en landsby, en opgang, en gade – hvor alle er enige om at hjælpe hinanden med at låne hinanden ting og sager. Sådan fungerer det f.eks. i landsbyen Vallekilde i Nordvestsjælland, der har en såkaldt virtuel grejbank i deres Facebook-gruppe. Man skriver simpelthen i gruppen, når man mangler noget – alt fra en projektor til en højtryksrenser – og så er der altid en, der vil låne det ud.
HVORDAN kommer vi i gang?
Det kræver blot et par ligesindede, og så kan bolden rulle.
1: Første skridt er typisk et opstartsmøde. Det kan være i forbindelse med en generalforsamling, en sommerfest, en arbejdsdag eller noget helt fjerde. Hvis der allerede er et godt nabofællesskab, kan det også bare igangsættes der, hvor I plejer at kommunikere med hinanden.
2: Herfra er det bare at gå i gang med at tilbyde sit eget værktøj til udlån eller spørge efter det, som man mangler. Det er ofte lettere at komme i gang, hvis nogen starter med at tilbyde at låne ud, så overvej, om I har noget, I kan smide i puljen med det samme.
3: Tænk over om I vil koordinere ved at låne værktøj hjemmefra, eller om I vil samle det hele i et fælles skur eller værksted, hvor I kan have en oversigt og låneplan.
HVAD går det ud på?
Arrangér fælles tilberedning og fællesspisning af vegetarisk, vegansk eller bare klimavenlig mad.
HVORFOR giver det mening?
Årsagen er enkel: Kød, især rødt kød, står for en uforholdsmæssig stor del af både det nationale og internationale udslip af drivhusgasser. Vi skal altså spise mindre kød. Og det ønsker mange danskere faktisk også – 57 procent ifølge Coop Analyse og DVF’s 2020-undersøgelse (det gælder hele 70 procent af de unge mellem 18 og 34 år).
Men kun 2,5 procent af befolkningen lever helt vegetarisk og 16 procent overvejende. I kløften derimellem finder man mange forklaringer, og én af dem er at folk simpelthen ikke ved, hvordan man tilbereder lækker, mættende vegetarisk mad. Dér er fælles tilberedning og fællesspisning af klimavenlig mad en god inspiration til gryderne derhjemme.
HVOR gør man det allerede?
I Svendborg er der tradition for Grøn Fællesspisning i byens centrale forsamlingshus. “Du kan godt forberede smagsløgene på lækre squashdeller, ovnstegte kartofler, sprød salat og hjemmerørte dressinger”, som det lød i en pressemeddelelse i september 2021. Her er det en kok, der tilbereder og fortæller om maden. Flere Grønne Nabofællesskaber har i mindre regi også lavet mad sammen, bl.a. i Frederikssund, og her kommer de nye retter endnu mere ind under neglene, fordi man selv står ved ovn og skærebræt.
HVORDAN kommer vi i gang?
Som sagt, kan I inspirere til mere klimavenlig mad på to måder:
1: I kan arrangere, at I tilbereder og spiser måltider sammen – og der skal der ikke mange naboer til, før det giver mening.
2: I kan også stable større arrangementer på benene i medborgerhuse, forsamlingshuse, udenfor eller noget helt fjerde, hvor en kok og nogle frivillige tilbereder og fortæller om retterne.
3: I kan invitere folk hjem til jer eller høre om et større lokale i nabolaget vil lægge hus til.
4: Overvej om der findes nogle lokale supermarkeder eller foreninger, der kunne have lyst til at donere noget mad. Måske noget mad, der alligevel vil blive smidt ud – så gør I også noget for madspild.
5: Hvis I selv er i tvivl om, hvordan man laver god vegetarisk mad, så forhør jer rundt omkring i byen. Findes der en nabo, der virkelig har godt styr på det, så spørg om de vil dele ud af deres viden og erfaring.
HVAD går det ud på?
Gå sammen om at investere i grønne energiløsninger. En fælles investering i en vindmølle, centrale varmepumper eller en stor solcelleløsning, er både billigere for den enkelte husstands økonomi og elnettet.
HVORFOR giver det mening?
Energi og varme er tilsammen den absolut største synder, når det kommer til udledningen af CO2, både i det store regnskab og i din husstands. Det skal vi have lavet om på og der er heldigvis masser af både små og store løsninger. Mange husstande varmes stadig op af oliefyr, mens strømmen i stor udstrækning kommer fra fossile energikilder. Men det kan være dyrt at investere i nye, grønne energikilder, når man er alene. Derfor kan små byer, nabofællesskaber og kommuner gå sammen om at etablere en vindmølle, en solcellepark eller mindre fjernvarmeanlæg med store varmepumper, der kører på grøn energi. Går man sammen kan man også hjælpe hinanden med at energieffektivisere bygninger – både private og fælles. Der kan spares meget strøm og på sigt penge ved at efterisolere bygninger, installere energieffektive vinduer og udskifte energislugende maskiner, som hårde hvidevarer og gamle fyr.
HVOR gør man det allerede?
Vindmøller kan etableres over hele landet. Det samme gælder solcelleanlæg, der fx kan placeres på taget af bygninger. I Hirtshals har 250 borgere købt andele i store vindmøller, placeret på havnen i byen, mens mange borgere rundt om i landet er gået sammen om at købe varmepumper, der kan erstatte olie og pillefyr. I Føns ved Middelfart har 46 naboer startet Danmarks mindste fjernvarmeværk, der fyrer med halm.
HVORDAN kommer vi i gang?
Det her kræver noget benarbejde, men der er masser af hjælp at hente.
1: Et godt sted at begynde er at høre dine naboer, om de også drømmer om at skifte til grøn energi.
2: Er I en god flok, så tag i fællesskab kontakt til en af de organisationer eller virksomheder, der tilbyder at hjælpe med at etablere energifællesskaber og køb af andele i vindmøller. Et nabofællesskab kan gå sammen om at tage kontakt til fx Winddenmark eller Energialliancen, der kan hjælpe med informationsmøder og etablering.
3: Virker etablering af vindmøller og solcelleanlæg lidt uoverkommeligt, er der altid den nemme løsning: Gå sammen om at skifte til et elselskab, der kun leverer grøn strøm.
4: Eller gå sammen om at få skiftet eksempelvis oliefyrene ud med grønnere energi – og få mængderabat.
5: I kan også undersøge, om der er andre nabolag, der lykkes med noget lignende. Måske de kan dele deres erfaringer med jer.
HVAD går det ud på?
Er man nødt til at tage bilen på f.eks. arbejde, giver det god mening at fylde de biler op, der skal på vejen. Og det giver endnu bedre mening at fylde en elektrisk bil op, som man eventuelt kan investere i sammen.
HVORFOR giver det mening?
Transport er en af de helt store poster i CO2-regnskabet, og personbiler udgør den største kilde til udledninger indenfor transportsektoren. Men ifølge Klimarådet er det også her, at der er mest at hente. Vi skal køre mindre i bil, og de biler vi skal køre i, bør være elektriske.
HVOR gør man det allerede?
Omkring større byer giver det ofte mest mening at benytte offentlig transport eller tage cyklen. Men i mange tilfælde er offentlig transport eller en cykeltur ikke tilstrækkeligt. Enten på grund af afstanden eller af andre årsager. Derfor giver det god mening, at man i fællesskab opretter delebilsordninger – eller går sammen om at melde sig til eksisterende ordninger.
HVORDAN kommer vi i gang?
1: Har du naboer, der hver dag kører I samme retning som dig? Eller kollegaer der bor i samme område? Tag kontakt til dem, og spørg, om de ikke kunne have lyst til at teste en samkørselsordning. Det behøver ikke nødvendigvis at være alle dage, I kan starte med at prøve det af et par gange om ugen.
2: Kan du se, at mange af bilerne i dit område står parkeret en stor del af tiden? Her kan en delebilsordning være en løsning. Der findes der allerede en række delebilsordninger, som man kan melde sig til.
3: Hvis I er nysgerrige el-biler, findes der forskellige apps, der gør det muligt at låne elbiler – som fx ShareNow, FDM. GoMore og GreenMobility.
4: I kan også kontakte organisationer som Forenede Danske Elbilister, der kan hjælpe med rådgivning i forhold til hvilke ladeløsninger, I skal vælge – og hvordan I kan finansiere dem i fællesskab.
5: Forskellige elbil-ejergrupper på Facebook kan også være et godt sted at starte, hvis man overvejer at investere i en elbil og har konkrete spørgsmål.
6: Hvis I får succes med enten samkørsel, delebilsordning eller opsætning af el-ladestandere, så del gerne hvordan I lykkedes med det med kollegaer, venner og familie. Måske det kan inspirere dem til selv at gå i gang?
HVAD går det ud på?
Ved at gå sammen i fødevarefællesskaber om at købe lokale og sæsonbaserede fødevarer direkte fra fødevareproducenter, kan man få højere kvalitet – og reducere CO2-udledningen.
HVORFOR giver det mening?
Meget af den mad vi i dag køber i supermarkederne, transporteres over store afstande til butikkerne. Vi har vænnet os til, at man kan få asparges, jordbær og eksotiske frugter året rundt. Det har en klimakonsekvens, fordi transporter udleder meget CO2, og fordi mange fødevarer produceret uden for sæson, kræver meget energi til opvarmning af drivhuse. Samtidigt er mange af fødevarerne produceret på en ikke-bæredygtig måde – de er f.eks. fløjet ind fra Asien – og vi forbrugere har ringe mulighed for at kontrollere det. Ved at etablere en fællesskabsdrevet indkøbsforening, får man anderledes mulighed for at få indflydelse på råvarerne. Fordi indkøbet af fødevarefællesskaberne ikke har samme profitkrav – fordi de går udenom supermarkedet og ikke har udgifter til marketing, personale, bygninger og så videre – er det også muligt at købe kvalitetsfødevarer billigere end i supermarkederne.
HVOR gør man det allerede?
I København åbnede Københavns Fødevarefællesskab deres først afdeling i 2008. I dag er der ni afdelinger fordelt rundt i hovedstaden. KBHFF er en medlemsejet og -drevet indkøbsforening. Det vil sige at medlemmerne også arbejder frivilligt i foreningen. De hjælper hinanden med alle aspekter af fødevarekæde – udover dyrkningen!
HVORDAN kommer vi i gang?
1: I skal være en lille flok som udgangspunkt. Minimum fem. I skal mødes og afklare jeres behov. Hvilke fødevarer ønsker I helt konkret at bestille hjem sammen, og hvordan skal det rent praktisk foregå?
2: Tag kontakt til gården eller butikken. Tal med dem om, hvad der er muligt og indgå nogle realistiske aftaler om mængder.
3: Gennemfør jeres første indkøb. Det kræver klare aftaler om, hvem der gør hvad helt lavpraktisk. Hvem henter, hvem står for fordeling og så videre. Det kan være en god idé at arrangere jer i en Facebook-gruppe eller lignende.
4: Udvid fællesskabet. Hvis det første indkøb er gået godt, kan I vokse og få flere samkøbsfordele på to måder: Enten ved at blive flere medlemmer eller ved at købe flere varer, dem I er. Når I kan vise naboerne hvor nemt, billigt og lækkert det er, bliver det nemt at overtale dem til at være med.
På den mindre skala er Økoskabet en nem genvej, hvor man kan få stillet et skab op, hvortil en lokal producent leverer de grøntsager, man bestiller.
Ofte stillede spørgsmål
Det korte svar er, for at give alle danskere en anledning til at handle for klimaet. Undersøgelser viser, at danskerne selv er klar til at gå i gang, og de er klar på handling fra politikere og virksomheder, men at mange har svært ved at se, hvad de kan gøre. Og om det overhovedet nytter. Spørger man forskerne, er de ikke i tvivl: Ifølge CONCITO skal vi have halveret udledninger, som kommer fra vores eget forbrug af ting, som fx mad, tøj og energi inden 2030.
Missionen er derfor at få en national samtale i gang om, hvad der skal til for at skabe et klimavenligt samfund, så vi sammen kan træffe de vanskelige valg omkring det gode liv anno 2024 - som forbrugere, kollegaer, virksomhedsejere, politikere, forældre osv.
Den grønne omstilling handler om vores allesammens hverdag. Klimahandledagen er en anledning til, at vi selv er med til at ændre den i en grønnere retning, sammen med de mennesker vores hverdag i forvejen består af. Hvordan ser et grønt villakvarter ud? Hvordan holder man den bedste konfirmationsfest, som ovenikøbet også er klimavenlig? Kan vi gøre vores strikkeklub klimaneutral? Du kan læse mere her
Vaner smitter. Vi mennesker bliver inspireret af hinanden. Noget kan komme på mode, så alle snakker om en ny måde at gøre tingene på. Derfor nytter handlinger i fællesskab også. Hvis vi går sammen med dem, som vores hverdag i forvejen er fuld af, og beslutter os for sammen at gøre noget – starte en repair cafe op på det lokale bibliotek eller holde hinanden op på, at vi det næste halve år altid vil forsøge at reparere eller bytte det vi har, og ikke købe noget nyt - så skubber det også til hele samfundets opfattelser af, hvad der er godt og skidt. Vi skaber nye vaner, sammen.
Når vi gør det, så snakker vi også om en ny måde at indrette vores fælles hverdag på - hvor man f.eks. forsøger at hjælpe hinanden med bukserne som revnede eller brødristeren, som stoppede med at fungere. Dermed bliver din klimahandling til en fælles handling, og med den kan I sammen være med til at skubbe os alle sammen mod en mere bæredygtig hverdag.
Kontant målt med udledninger skal vi have halveret udledningerne som kommer fra vores forbrug inden 2030. Og det kræver at alle danskere – fra landspolitikerne til batmintonklubben, fra skolebestyrelsen til strikkeklubben – starter en samtale om, hvordan den bæredygtige hverdag skal se ud i fremtiden.
Klimahandledagen er en årlig begivenhed. I 2024 afholdes Klimahandledagen d. 25. april. Den første gang dagen blev afholdt var d. 27. april i 2023, og det er planen at vi hvert år markerer dagen om torsdagen i uge 17.
Grønne Nabofællesskaber har taget initiativ til Klimahandledagen, men dagen er for alle danskere, som vil gå sammen og gøre noget for klimaet. Grønne Nabofællesskaber er et fællesskab, som hele året hjælper danskere med at finde hinanden og sammen gøre deres hverdag mere klimavenlig.
Flere og flere organisationer, foreninger og virksomheder planlægger nu at markere dagen på hver dages måde, og listen over deltagere vokser hele tiden. Lige nu er bl.a. DOX:DANMARK, Bibliotekernes Landsforening, Praktisk Økologi, Meyers, Repair Cafe Danmark samt flere af landets kommuner ved at planlægge, hvad de skal gøre. Klimahandledagen er en del af 70i30-projektet, som er finansieret af VILLUM FONDEN, VELUX FONDEN og KR Foundation, og har CONCITO som videnspartner.
Ja! Klimahandledagen er alle danskernes dag, og vi har brug for dig.
3 trin til at komme i gang:
1. Start med at invitere dine kollegaer, havenørderne i grundejerforeningen eller dem, som du gerne vil gøre noget sammen med for klimaet til en snak.
2. Over video-kald eller din vens spisebord tager I snakken om, hvad I har lyst til at lave sammen. Hvad er jeres interesser? Hvad er I gode til, hver især? Og hvad har klimaet brug for, hvis I skal gøre noget som rykker i det store billede. Se mere under Inspiration for ideer til, hvad I kunne gå sammen og gøre.
3. Sæt jer et mål. Måske I vil være vegetar før kl. 18 i en uge og se, hvordan det går? Eller udfordre hinanden til ikke at købe nyt i en uge? Måske I vil forsøge at lave grundejerforeningens fællesareal til en grøn oase, og bruge Klimahandledagen som anledning til at få alle naboerne engageret i at plante træer og hjemmehørende planter? Uanset hvad I ender på, så husk, at det skal være sjovt!
Hvis du ikke allerede har gjort det, så tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så involverer vi dig i arbejdet med at få folk engageret og deler tips og værktøjer til, hvordan du selv kan komme i gang.
Ja! Klimahandledagen er alle danskernes dag, og dermed også jeres.
Alle landets organisationer og foreninger kan bruge dagen som en anledning til at inddrage medlemmer og kollegaer i den klimahandling, som giver mening for jer. Måske I allerede har i strategien, at I skal videre med jeres klimaplaner? Måske I har et event på tegnebrættet, men ingen dato? Brug Klimahandledagen som en anledning til at engagere folk i jeres fællesskab på et tidspunkt, hvor en større kreds af interessenter går sammen om at skabe opmærksomhed på klimaet, og det vi kan i fællesskab.
Klimahandledagen tilbyder samtidig også en værktøjskasse for alle, som skal mobilisere og engagere andre i klimahandlinger. Står jeres organisation eller forening overfor forandringer i forbindelse med implementeringen af klimaplaner, så er Klimahandledagen en mulighed for jer til at få engageret egne ildsjæle og gøre brug af værktøjerne til at komme i gang.
Flere og flere organisationer, foreninger og virksomheder planlægger nu at markere dagen på hver deres måde, og listen over deltagere vokser hele tiden. Lige nu er bl.a. DOX:DANMARK, Bibliotekernes Landsforening, Praktisk Økologi, Meyers, Repair Cafe Danmark samt flere af landets kommuner ved at planlægge, hvad de skal gøre. Skriv til marina@gnf.green hvis I vil høre mere.
Ja, alle landets virksomheder kan bruge dagen som en anledning til at inddrage medlemmer og kollegaer i den klimahandling, som giver mening for jer. Måske I skal til at implementere flere tiltag fra jeres klimaplaner? Måske I er klar til at se på, hvad I ellers kan gøre sammen med kollegaerne for at nedbringe jeres udledninger? Klimahandledagen er en anledningen.
Det er samtidig også en mulighed for jer til vise, hvor langt I er med realiseringen af jeres klimaplaner, på dagen hvor danskere landet over går sammen med deres venner, kollegaer eller naboer for at starte de nødvendige samtaler om, hvordan vi gerne vil indrette vores hverdag på en mere bæredygtig måde.
Klimahandledagen tilbyder samtidig en værktøjskasse for alle, som skal mobilisere og engagere andre i klimahandlinger. Står jeres virksomhed overfor forandringer i forbindelse med implementeringen af klimaplaner, er Klimahandledagen også en mulighed for jer til at få engageret egne ildsjæle, og sikre engagement og ejerskab til jeres grønne omstilling.
Flere og flere organisationer, foreninger og virksomheder planlægger nu at markere dagen på hver deres måde, og listen over deltagere vokser hele tiden. Lige nu er bl.a. DOX:DANMARK, Bibliotekernes Landsforening, Praktisk Økologi, Meyers, Repair Cafe Danmark samt flere af landets kommuner ved at planlægge, hvad de skal gøre. Skriv til marina@gnf.green hvis I vil høre mere.
