Tilmeld jeres fællesskab Klimahandledagen og få tilsendt materialer og indhold, der klæder jer på til at deltage
d. 27. april 2023
Du modtager en bekræftelsesmail fra os
Prøv at genindlæse siden og prøv igen.
Nyt redskab til at engagere danskere i den grønne omstilling
Alle danskere kan engageres i den grønne omstilling, men der er forskel på, hvad der engagerer dem. Hvis vi ikke er opmærksomme, risikerer vi at skubbe nogle danskere væk fra klimahandling. Derfor har DeltagerDanmark og analysebureauet Electica lavet en analyse, der viser, hvordan man kan engagere forskellige segmenter i den grønne omstilling.
De fleste danskere vil gerne gøre noget for klimaet, men for at engagere flere danskere mere i den grønne omstilling er det vigtigt at være opmærksom på de værdimæssige forskelle og ligheder, der driver folks engagement. Med den nye segmentanalyse kan du lære, hvordan man kan skabe et bredere engagement i klimasagen ved at forstå de seks værdisegmenter i den danske befolkning.
De seks segmenter
De seks segmenter adskiller sig i forhold til deres grundværdier, altså hvad de finder ønskværdigt, rigtigt eller retfærdigt, og dermed hvordan de tilgår verden.
En demokratisk og retfærdig omstilling af Danmark til et bæredygtigt samfund kræver en dyb og bred folkelig deltagelse. Alligevel er klimaprojekter og -kommunikation ofte rettet mod kun et enkelt eller få segmenter.
For at få flere danskere engageret mere i den grønne omstilling kan vi med fordel arbejde systematisk med at nå flere af segmenterne.
Hvad kan du bruge segmentanalysen til?
Et redskab til at udfordre antagelser
________________
Brug indsigterne til at reflektere over jeres strategi: Hvem starter i med og hvad beder i dem om?
Udfordre dine og andres antagelser om forskellige menneskers forståelser og handlemuligheder.
Tænk over, hvad de bredere implikationer af jeres indsatser er: Hvordan påvirker en indsats målrettet ét segment, de andre segmenter?
En måde at bygge på fælles værdier
________________
Brug indsigterne til at forstå forskelle mellem segmenter med det formål at fremme en fælles forståelse og sammenhold, så engagementsarbejdet orienteres omkring de fælles værdier, da dette forebygger og modarbejder polarisering.
Byg engagementsindsatser op omkring fællesskaber: Hvad har folk til fælles og hvordan handler vi sammen på vores fælles drømme?
Et dynamisk værktøj til gensidig læring. Ikke en statisk facitliste
________________
Segmenterne skal forstås dynamisk: Start hvor folk er og byg bro til deres værdier, men husk, at folk kan bevæge sig. Gennem samtaler, nære relationers påvirkning m.m. har alle potentiale til at bevæge sig. Tal derfor ikke andre efter munden, men vær tro mod egne værdier.
Test løbende indsatser og budskaber: En segmentanalyse kan ikke alene give svaret på, hvordan forskellige mennesker engageres. Det er en læreproces, hvor man hele tiden skal afprøve og blive klogere.
Download segmentanalysen
Hvis du vil læse hele analysen, hvor alle segmenter er inkluderet, kan du downloade den her.
Se præsentationen af analysen fra vores lancering den 31. maj 2022
De ti idéer
Segmentanalysen er et redskab til at engagere flere danskere mere i den grønne omstilling ved at give:
- En bredere forståelse af, hvordan danskerne tænker, føler og handler i relation til den grønne dagsorden, med et særligt fokus på barrierer og potentialer for engagement i klimahandlinger.
- En dyb indsigt i forskellige segmenters klimafortællinger og -handlinger, og hvad der konstituerer deres holdninger og værdier omkring det gode liv, samt hvad der driver deres engagement i hverdagens fællesskaber.
Formålet er at forstå, hvilke budskaber, indsatser og kommunikative virkemidler, der kan understøtte en bred og folkeligt forankret grøn omstilling.
Samlet set bidrager analysen med en fælles, strategisk forståelse af den danske befolkning i en klimakontekst, hvilket særligt er brugbart for aktører, der arbejder med at engagere og mobilisere danskere i klimadagsordenen. Den kan bruges af både private og offentlige aktører: De fleste foreninger, organisationer, virksomheder og myndigheder, der arbejder med klimaengagement, kan have gavn af indsigterne.
Segmentanalysen er et redskab til at udvikle og drive strategiske kommunikations- og involveringsindsatser, som kan styrke den folkelige deltagelse i den grønne omstilling på tværs af befolkningsgrupper. Den kan bidrage til at opnå en bred og dyb folkelig forankring af projekter, indsatser og kampagner om klima og grøn omstilling, så de undgår at polarisere befolkningen, men derimod aktivt understøtter danskernes potentialer for engagement. Det kan blandt andet ske ved at nå ud til helt nye målgrupper og engagere eksisterende målgrupper dybere. Analysen giver et rigt indblik i, hvordan vi kan skabe en bedre følelsesmæssig forbindelse med forskellige segmenter ved at bruge budskaber og afsendere, som tager udgangspunkt i, hvor folk er.
Resultaterne bygger på en repræsentativ og dybdegående undersøgelse, der kombinerer kvantitativ klyngeanalyse med fænomenologiske feltbesøg.
Vi lavede 3.000 landsrepræsentative interviews i april 2021 og 2.500 interviews i januar 2022, som tilsammen danner grundlaget for de seks værdisegmenter.
Første del af spørgeskemaet består af de udvalgte spørgsmål til definition af ”Core Belief Model Danmark”, som bruges til at definere segmenternes grundværdier i en klyngeanalyse. Anden del består af en række spørgsmål til afdækning af opfattelse og holdninger i relation til klima og grøn omstilling.
Derudover udførte vi to fænomenologiske feltbesøg per segment i juni 2021 af tre timers varighed med rundvisning i hjem, have og nærområde for at få en kontekstuel forståelse for segmenternes levede liv og omstændigheder. De dybdegående fænomenologiske interviews tog udgangspunkt i:
- Forståelsen af det gode liv: Hvad driver engagement i hverdagen, og hvad er motoren i fællesskaberne?
- Klimafortællinger og -handlinger: Hvad forstår og forbinder folk med klima? Hvilke dybe værdier, historier og identiteter kan kobles til klimaforandringer og grøn omstilling?
Forskning viser, at det er i fællesskaber, vi for alvor kan bidrage til, at vi lever mere bæredygtigt. De fællesskaber findes bl.a. der hvor vi bor og lever - sammen med vores naboer. Selvom vi ikke bor i det samme hus eller lejlighed, findes der masser af mulighed for fælles klimahandling. Herunder finder i en guide til, hvordan du og dine naboer let kan komme i gang med at gøre en forskel i den grønne omstilling. Alle idéerne tager udgangspunkt i, at i er flere, der er klar til at gå i gang.
HVAD går det ud på?
Plant små skove i jeres lokalområde.
HVORFOR giver det mening?
Træer er en af de mest effektive metoder til at suge CO2 ud af atmosfæren. Alle træer gør en forskel, men jo flere jo bedre. Planter man med omtanke kan selv en lille skov, være med til at sikre mere biodiversitet.
HVOR gør man det allerede?
Ideen med miniskove stammer fra Japan, hvorfra de også har fået deres officielle navn: Miyawaki-skov. Ideen har spredt sig til flere steder i Sydamerika, Europa og lige om lidt også Danmark. Det Grønne Nabofællesskab i Jelling har rejst penge til en 300 kvadratmeter stor skov og udplantningen går i gang i slutningen af 2021. Der er også Miyawaki-skove på vej i bl.a. Middelfart og Frederikssund. Du kan følge Miyawaki Skove Danmark på Facebook.
HVORDAN kommer vi i gang?
1: Hold øje med steder i jeres lokalområde, hvor man måske kunne plante en skov. Det involverer typisk, at man taler med lokale jordejere, der har oplagte steder. Det kan være vandværker eller spildevandsanlæg. Mange virksomheder og skoler har også store græsområder, der er oplagte miniskovslokationer.
2: Tag kontakt til kommunen. Benjamin Hjort fra Grønne Naboskaber Jelling tog kontakt til sin kommune og det lokale spildevandsfirma. Det endte med en kontakt til Jelling Golfklub, som gerne ville donere et område til en miniskov.
3: Engager andre fra området i projektet – måske børnene i den lokale skole kunne være interesseret i at plante træerne? Eller kender I til lokale foreninger, der vil være med?
4: En miniskov kræver ofte lidt finansiering – tag kontakt til lokale virksomheder og foreninger – måske de vil hjælpe til med det. Det kan også være, det er dem, der har stedet til skoven.
Benjamins bedste råd, hvis du overvejer, om det er for stor en mundfuld:
”Det afgørende – og vanskeligste – er at finde en god og varig placering.Resten går sådan set ret nemt.”
HVAD går det ud på?
Slå mindre græs, plant flere træer og etabler hegn af grene og kviste mellem haver og marker.
HVORFOR giver det mening?
Den måde, mange holder have på i dag, er hverken godt for biodiversiteten eller klimaet. Når haveaffald køres væk eller brændes, lukkes der unødig CO2 ud. I mange lokalsamfund har man fællesarealer, der i dag bliver slået ofte med græsslåmaskine og havetraktor. Men udenfor deciderede fodboldbaner, giver det ofte mening at etablere mere vilde haver. Ved kun at slå stier i græsset og plante herboende blomster og planter, tiltrækkes insekter og andre dyr. Det sparer på benzinen i græsslåmaskinen og øger biodiversiteten. Planter man også træer, fungerer fællesarealerne pludselig som CO2-opsugere.Ved at droppe begrebet “haveaffald” og i stedet lave kvashegn mellem haver og marker, sparer I både turen til genbrugspladsen, hjælper dyr og insekter – og gemmer lidt CO2. Kvashegn opbevarer nemlig CO2 i form af træ, giver levesteder til insekter og redemuligheder for fugle. Og så er de en langt mere miljøvenlig form for hegn, end trykimprægneret træ.
HVOR gør man det allerede?
I DR-programmet “Giv os naturen tilbage” viste Frank Erichsen, der også er kendt som Bonderøven, og Hjørring Kommune hvordan man med ret få midler, kan gøre haver og fællesarealer mere vilde. Ved at stoppe med at slå græs og samtidigt plante vilde blomster, gjorde kommunens borgere hurtigt en forskel for insekter og planter. I Odder Kommune er borgere i gang med at etablere Danmarks største kvashegn. Projektet er et samarbejde mellem Odder Kommunes borgere affaldsselskabet Renosyd.
HVORDAN kommer vi i gang?
1: Begynd med at holde øje på dine ture i nabolaget. Er der større områder – parker, græsplæner foran virksomheder og så videre – hvor det kunne give mening at give mere plads til det vilde?
2: Find ud af, hvem der ejer jorden og tag en snak med dem om at droppe græsslåningen. Tilbyd eventuelt, at I som nabofællesskab sår vilde blomster i stedet. Er området kommunalt, er de også til at tale med. Det kræver bare at nogen gør det. “De” er typisk ‘Vej og anlæg’.
3: I kan også lave en fælles aftale om at lade græsslåmaskinen stå i jeres egne haver. Husk også, at det uanset hvad, er en god ide at beholde sit haveaffald i sin egen have.
4: Nogle kommuner, fx Københavns Kommune, tilbyder også støtteordninger til etablering af biodiversitetshaver. Kvashegn er også nemme at gå i gang med. Haveselskabet har fx denne trin for trin-guide, der er nem at følge.
HVAD går det ud på?
Reparationscafeer er møder, hvor folk fra byen, kvarteret, boligforeningen eller noget helt fjerde samles for at hjælpe hinanden med at reparere alt fra huller i bukser til brudte lodninger i elektronik.
HVORFOR giver det mening?
Det bliver ofte sagt, at vi lever i en ‘brug og smid væk-kultur’ og det er ganske sandt. Rigtigt mange opgiver deres ting, så snart der er det mindste galt med dem. Tag bare et kig forbi en genbrugsplads en hvilken som helst lørdag formiddag. Og hver gang man smider ud for at købe nyt, er det både lig et ressourcespild og et forhøjet CO2-aftryk. Men sådan behøver det ikke at være. Med lidt teknisk snilde – eller hjælp fra en der har – kan langt de fleste ting, der er gået i stykker, repareres.
HVOR gør man det allerede?
De såkaldte ‘repair cafes’ findes over hele verden og adskillige steder i Danmark. Der er eksempelvis indtil flere i Lejre Kommune, og der er også byer, hvor cafeerne er født i Grønne Naboskaber. Det gælder f.eks. Frederikssund, hvor de mødes den sidste lørdag måneden. Et godt sted for det fulde overblik og masser af viden om konceptet er Repair Cafe DK.
HVORDAN kommer vi i gang?
1: Find et godt sted at holde caféen. Har I et forsamlings- eller kulturhus? I kan også kontakte det lokale bibliotek og høre, om de har lyst til at lægge lokaler til.
2: Inviter til Repair Caféen på sociale medier og evt. i lokalaviser. Kom gerne med eksempler på, hvad folk kan få hjælp til at reparere.
3: Inviter nogle, du ved er gode til et specifikt håndværk. Det kan være en god veninde, der er god til at lodde eller en fætter, der er ekspert ved symaskinen. Folk kan også ofte noget, andre ikke aner, så spørg dem der gerne vil komme, hvad de kan.
4: Husk at reklamere med, at de forskellige ekspertiser kommer. Det lokker folk til. Er der udfordringer med at finde folk med ekspertise, kan man finde guides på internettet – fx Youtube og iFixit.com
5: Sørg for at folk kan få en kop kaffe – måske er der nogen, der vil bage en kage til lejligheden også? Alle kan bidrage med noget.
Ønsker du at starte din egen repair cafe op, tilbyder Repair Cafe DK at hjælpe. Læs mere her.
HVAD går det ud på?
Byt tøj og ting i stedet for at smide dem væk på regelmæssige byttemarkeder i lokale medborgerhuse, haller eller lignende.
HVORFOR giver det mening?
Alle ting har et CO2-aftryk. Jo mindre nyt vi køber, jo mindre CO2 udleder vi. Desuden koster et byt ingenting.
HVOR gør man det allerede?
Der er adskillige løbende byttemarkeder rundt omkring i Danmark. Det ældste er på Østerbro i København, på Borgervænget Genbrugsstation hver søndag. Du kan finde en oversigt over byttemarkeder i hele landet – og tilmelde dit eget – her.
Et mere permanent sted, hvor borgere kan aflevere og hente brugbare ting, er også en mulighed. Sådan et er der f.eks. i Albertslund, i Drivhuset på Albertslund Genbrugsstation.
HVORDAN kommer vi i gang?
1: Find et sted, hvor markedet kan være. Det kan være et bibliotek, et medborgerhus, en sportshal eller bare en park, hvis sæsonen er til det.
2: Aftal en dato og annoncér markedet på Facebook, med sedler der kan hænges op rundt omkring og ved at sige det videre til jeres netværk.
3: Konceptet er simpelt: Folk kommer med det, de ikke bruger mere, sætter det på borde eller bare på gulvet, og så tager de det, de har brug for.
4: Et godt tip er at have en trailer klar til at køre til en genbrugsbutik med det, der ikke bliver taget. Du kan finde en mere udførlig guide her.
HVAD går det ud på?
Etablér låne/dele-ordninger i nabolaget, i boligkareen eller på gaden – enten med en fast placering eller flydende mellem husstandene.
HVORFOR giver det mening?
En gennemsnitlig boremaskine bliver brugt effektivt i 12-13 minutter, før den kasseres. Det er dumt for klimaet fordi alle ting, også boremaskiner, har et CO2-aftryk og det løber op, når alle husstande skal have en. Desuden er en deleordning smart for din pengepung, fordi det alt andet lige er billigere at låne en boremaskine eller købe en andel end at købe en selv og så udskifte en gang imellem.
HVOR gør man det allerede?
Der er to måder at strukturere deling/lån af værktøj med mere. Der er den permanente og den flydende.Den permanente model kræver et sted, hvor man samler sit værktøj, både det man vil smide i puljen hjemmefra, og det man eventuelt køber sammen. I boligforeningen Husumly på Nørrebro i København har beboerne i 15 lejligheder etableret et fælles værksted med tilhørende værktøj i kælderen. De har også købt to cykler, som de kan låne, hvis deres egen er i stykker, eller hvis de har gæster. Læs mere på side 14 her.
Den mere flydende model kræver blot et godt naboskab – en landsby, en opgang, en gade – hvor alle er enige om at hjælpe hinanden med at låne hinanden ting og sager. Sådan fungerer det f.eks. i landsbyen Vallekilde i Nordvestsjælland, der har en såkaldt virtuel grejbank i deres Facebook-gruppe. Man skriver simpelthen i gruppen, når man mangler noget – alt fra en projektor til en højtryksrenser – og så er der altid en, der vil låne det ud.
HVORDAN kommer vi i gang?
Det kræver blot et par ligesindede, og så kan bolden rulle.
1: Første skridt er typisk et opstartsmøde. Det kan være i forbindelse med en generalforsamling, en sommerfest, en arbejdsdag eller noget helt fjerde. Hvis der allerede er et godt nabofællesskab, kan det også bare igangsættes der, hvor I plejer at kommunikere med hinanden.
2: Herfra er det bare at gå i gang med at tilbyde sit eget værktøj til udlån eller spørge efter det, som man mangler. Det er ofte lettere at komme i gang, hvis nogen starter med at tilbyde at låne ud, så overvej, om I har noget, I kan smide i puljen med det samme.
3: Tænk over om I vil koordinere ved at låne værktøj hjemmefra, eller om I vil samle det hele i et fælles skur eller værksted, hvor I kan have en oversigt og låneplan.
HVAD går det ud på?
Arrangér fælles tilberedning og fællesspisning af vegetarisk, vegansk eller bare klimavenlig mad.
HVORFOR giver det mening?
Årsagen er enkel: Kød, især rødt kød, står for en uforholdsmæssig stor del af både det nationale og internationale udslip af drivhusgasser. Vi skal altså spise mindre kød. Og det ønsker mange danskere faktisk også – 57 procent ifølge Coop Analyse og DVF’s 2020-undersøgelse (det gælder hele 70 procent af de unge mellem 18 og 34 år).
Men kun 2,5 procent af befolkningen lever helt vegetarisk og 16 procent overvejende. I kløften derimellem finder man mange forklaringer, og én af dem er at folk simpelthen ikke ved, hvordan man tilbereder lækker, mættende vegetarisk mad. Dér er fælles tilberedning og fællesspisning af klimavenlig mad en god inspiration til gryderne derhjemme.
HVOR gør man det allerede?
I Svendborg er der tradition for Grøn Fællesspisning i byens centrale forsamlingshus. “Du kan godt forberede smagsløgene på lækre squashdeller, ovnstegte kartofler, sprød salat og hjemmerørte dressinger”, som det lød i en pressemeddelelse i september 2021. Her er det en kok, der tilbereder og fortæller om maden. Flere Grønne Nabofællesskaber har i mindre regi også lavet mad sammen, bl.a. i Frederikssund, og her kommer de nye retter endnu mere ind under neglene, fordi man selv står ved ovn og skærebræt.
HVORDAN kommer vi i gang?
Som sagt, kan I inspirere til mere klimavenlig mad på to måder:
1: I kan arrangere, at I tilbereder og spiser måltider sammen – og der skal der ikke mange naboer til, før det giver mening.
2: I kan også stable større arrangementer på benene i medborgerhuse, forsamlingshuse, udenfor eller noget helt fjerde, hvor en kok og nogle frivillige tilbereder og fortæller om retterne.
3: I kan invitere folk hjem til jer eller høre om et større lokale i nabolaget vil lægge hus til.
4: Overvej om der findes nogle lokale supermarkeder eller foreninger, der kunne have lyst til at donere noget mad. Måske noget mad, der alligevel vil blive smidt ud – så gør I også noget for madspild.
5: Hvis I selv er i tvivl om, hvordan man laver god vegetarisk mad, så forhør jer rundt omkring i byen. Findes der en nabo, der virkelig har godt styr på det, så spørg om de vil dele ud af deres viden og erfaring.
HVAD går det ud på?
Gå sammen om at investere i grønne energiløsninger. En fælles investering i en vindmølle, centrale varmepumper eller en stor solcelleløsning, er både billigere for den enkelte husstands økonomi og elnettet.
HVORFOR giver det mening?
Energi og varme er tilsammen den absolut største synder, når det kommer til udledningen af CO2, både i det store regnskab og i din husstands. Det skal vi have lavet om på og der er heldigvis masser af både små og store løsninger. Mange husstande varmes stadig op af oliefyr, mens strømmen i stor udstrækning kommer fra fossile energikilder. Men det kan være dyrt at investere i nye, grønne energikilder, når man er alene. Derfor kan små byer, nabofællesskaber og kommuner gå sammen om at etablere en vindmølle, en solcellepark eller mindre fjernvarmeanlæg med store varmepumper, der kører på grøn energi. Går man sammen kan man også hjælpe hinanden med at energieffektivisere bygninger – både private og fælles. Der kan spares meget strøm og på sigt penge ved at efterisolere bygninger, installere energieffektive vinduer og udskifte energislugende maskiner, som hårde hvidevarer og gamle fyr.
HVOR gør man det allerede?
Vindmøller kan etableres over hele landet. Det samme gælder solcelleanlæg, der fx kan placeres på taget af bygninger. I Hirtshals har 250 borgere købt andele i store vindmøller, placeret på havnen i byen, mens mange borgere rundt om i landet er gået sammen om at købe varmepumper, der kan erstatte olie og pillefyr. I Føns ved Middelfart har 46 naboer startet Danmarks mindste fjernvarmeværk, der fyrer med halm.
HVORDAN kommer vi i gang?
Det her kræver noget benarbejde, men der er masser af hjælp at hente.
1: Et godt sted at begynde er at høre dine naboer, om de også drømmer om at skifte til grøn energi.
2: Er I en god flok, så tag i fællesskab kontakt til en af de organisationer eller virksomheder, der tilbyder at hjælpe med at etablere energifællesskaber og køb af andele i vindmøller. Et nabofællesskab kan gå sammen om at tage kontakt til fx Winddenmark eller Energialliancen, der kan hjælpe med informationsmøder og etablering.
3: Virker etablering af vindmøller og solcelleanlæg lidt uoverkommeligt, er der altid den nemme løsning: Gå sammen om at skifte til et elselskab, der kun leverer grøn strøm.
4: Eller gå sammen om at få skiftet eksempelvis oliefyrene ud med grønnere energi – og få mængderabat.
5: I kan også undersøge, om der er andre nabolag, der lykkes med noget lignende. Måske de kan dele deres erfaringer med jer.
HVAD går det ud på?
Er man nødt til at tage bilen på f.eks. arbejde, giver det god mening at fylde de biler op, der skal på vejen. Og det giver endnu bedre mening at fylde en elektrisk bil op, som man eventuelt kan investere i sammen.
HVORFOR giver det mening?
Transport er en af de helt store poster i CO2-regnskabet, og personbiler udgør den største kilde til udledninger indenfor transportsektoren. Men ifølge Klimarådet er det også her, at der er mest at hente. Vi skal køre mindre i bil, og de biler vi skal køre i, bør være elektriske.
HVOR gør man det allerede?
Omkring større byer giver det ofte mest mening at benytte offentlig transport eller tage cyklen. Men i mange tilfælde er offentlig transport eller en cykeltur ikke tilstrækkeligt. Enten på grund af afstanden eller af andre årsager. Derfor giver det god mening, at man i fællesskab opretter delebilsordninger – eller går sammen om at melde sig til eksisterende ordninger.
HVORDAN kommer vi i gang?
1: Har du naboer, der hver dag kører I samme retning som dig? Eller kollegaer der bor i samme område? Tag kontakt til dem, og spørg, om de ikke kunne have lyst til at teste en samkørselsordning. Det behøver ikke nødvendigvis at være alle dage, I kan starte med at prøve det af et par gange om ugen.
2: Kan du se, at mange af bilerne i dit område står parkeret en stor del af tiden? Her kan en delebilsordning være en løsning. Der findes der allerede en række delebilsordninger, som man kan melde sig til.
3: Hvis I er nysgerrige el-biler, findes der forskellige apps, der gør det muligt at låne elbiler – som fx ShareNow, FDM. GoMore og GreenMobility.
4: I kan også kontakte organisationer som Forenede Danske Elbilister, der kan hjælpe med rådgivning i forhold til hvilke ladeløsninger, I skal vælge – og hvordan I kan finansiere dem i fællesskab.
5: Forskellige elbil-ejergrupper på Facebook kan også være et godt sted at starte, hvis man overvejer at investere i en elbil og har konkrete spørgsmål.
6: Hvis I får succes med enten samkørsel, delebilsordning eller opsætning af el-ladestandere, så del gerne hvordan I lykkedes med det med kollegaer, venner og familie. Måske det kan inspirere dem til selv at gå i gang?
HVAD går det ud på?
Ved at gå sammen i fødevarefællesskaber om at købe lokale og sæsonbaserede fødevarer direkte fra fødevareproducenter, kan man få højere kvalitet – og reducere CO2-udledningen.
HVORFOR giver det mening?
Meget af den mad vi i dag køber i supermarkederne, transporteres over store afstande til butikkerne. Vi har vænnet os til, at man kan få asparges, jordbær og eksotiske frugter året rundt. Det har en klimakonsekvens, fordi transporter udleder meget CO2, og fordi mange fødevarer produceret uden for sæson, kræver meget energi til opvarmning af drivhuse. Samtidigt er mange af fødevarerne produceret på en ikke-bæredygtig måde – de er f.eks. fløjet ind fra Asien – og vi forbrugere har ringe mulighed for at kontrollere det. Ved at etablere en fællesskabsdrevet indkøbsforening, får man anderledes mulighed for at få indflydelse på råvarerne. Fordi indkøbet af fødevarefællesskaberne ikke har samme profitkrav – fordi de går udenom supermarkedet og ikke har udgifter til marketing, personale, bygninger og så videre – er det også muligt at købe kvalitetsfødevarer billigere end i supermarkederne.
HVOR gør man det allerede?
I København åbnede Københavns Fødevarefællesskab deres først afdeling i 2008. I dag er der ni afdelinger fordelt rundt i hovedstaden. KBHFF er en medlemsejet og -drevet indkøbsforening. Det vil sige at medlemmerne også arbejder frivilligt i foreningen. De hjælper hinanden med alle aspekter af fødevarekæde – udover dyrkningen!
HVORDAN kommer vi i gang?
1: I skal være en lille flok som udgangspunkt. Minimum fem. I skal mødes og afklare jeres behov. Hvilke fødevarer ønsker I helt konkret at bestille hjem sammen, og hvordan skal det rent praktisk foregå?
2: Tag kontakt til gården eller butikken. Tal med dem om, hvad der er muligt og indgå nogle realistiske aftaler om mængder.
3: Gennemfør jeres første indkøb. Det kræver klare aftaler om, hvem der gør hvad helt lavpraktisk. Hvem henter, hvem står for fordeling og så videre. Det kan være en god idé at arrangere jer i en Facebook-gruppe eller lignende.
4: Udvid fællesskabet. Hvis det første indkøb er gået godt, kan I vokse og få flere samkøbsfordele på to måder: Enten ved at blive flere medlemmer eller ved at købe flere varer, dem I er. Når I kan vise naboerne hvor nemt, billigt og lækkert det er, bliver det nemt at overtale dem til at være med.
På den mindre skala er Økoskabet en nem genvej, hvor man kan få stillet et skab op, hvortil en lokal producent leverer de grøntsager, man bestiller.
