Bliv vært for en Grøn Fællesmiddag i uge 17
Hvis du tilmelder dig inden 20. april, modtager du vores samtalespil med posten. Alle tilmeldinger herefter modtager spillet på mail, og kan selv printe.
Du modtager en bekræftelsesmail fra os
Prøv at genindlæse siden og prøv igen.
Du modtager guides og inspiration om klimahandling på arbejdspladsen, samt generelle opdateringer om Klimahandledagen.
Ind imellem vil du modtage spørgsmål fra os om din arbejdsplads og jeres aktiviteter.
Du modtager en bekræftelsesmail fra os
Prøv at genindlæse siden og prøv igen.
Vær med i 2024
I 2023 var vi 10.000, der deltog i Klimahandledagen. I 2024 drømmer vi om at samle 50.000, så vi kan sende et klart budskab til politikerne om, at vi danskere er klar til den grønne dagsorden.
Vil du holde dig opdateret på, hvordan du kan være med i 2024? Så skriv dig op her.
For at give dig relevant indhold, kan du vælge at tilmelde dig som "privatperson", "forening" eller "arbejdsplads".
Du modtager en bekræftelsesmail fra os
Prøv at genindlæse siden og prøv igen.
Bliv vært for en havevandring i uge 17
Hvis du tilmelder dig inden 20. april, modtager du vores samtalespil med posten.
Alle tilmeldinger herefter modtager spillet på mail, og kan selv printe.
Du modtager en bekræftelsesmail fra os
Prøv at genindlæse siden og prøv igen.
Du kan sammen med dit nabofællesskab eller din arbejdsplads deltage i Klimahandledagen på flere måder.
Vælg den aktivitet, der passer bedst til jer og tilmeld jer. Vi klæder jer på med guides, inspiration og materialer til jeres aktivitet.
Tilmeld jeres fællesskab Klimahandledagen og få tilsendt materialer og indhold, der klæder jer på til at deltage
d. 27. april 2023
Du modtager en bekræftelsesmail fra os
Prøv at genindlæse siden og prøv igen.
Inspiration til klimahandlinger
I vores hverdag, både på vores arbejdspladser og i vores lokale fællesskaber, findes der gode muligheder for klimahandling med reel klimaeffekt. Det vigtigste er, at I finder frem til klimahandling, der motiverer jer til at handle. Se idéer til klimahandling herunder og bliv inspireret.
Kom i gang med klimahandling, der hvor du er.
Hvem vil du handle med?
Start med at invitere dine kollegaer, havenørderne i grundejerforeningen eller dem, som du gerne vil gøre noget sammen med for klimaet, til en snak. Over video-kald eller din vens spisebord tager I snakken om, hvad I har lyst til at lave sammen.
Hvad er jeres interesser?
Hvad er I gode til, hver især? Og hvad har klimaet brug for, hvis I skal gøre noget som rykker i det store billede. Brug siden her som inspiration.
Hvilket mål vil I sætte jer?
Måske I vil være vegetar før kl. 18 i en uge og se, hvordan det går? Måske I vil forsøge at lave grundejerforeningens fællesareal til en grøn oase, og bruge Klimahandledagen som anledning til at få alle naboerne engageret i at plante tæer og så hjemmehørende planter?
Og uanset hvad I ender på, så husk, at det skal være sjovt!
Spis mere plantebaseret og sundere med en menu, der passer til fællesskabet.
På Klimahandledagen kan du mødes og spise en grøn fællesmiddag med venner, golfklubben eller naboerne. Meld dig som vært og få et samtalespil tilsendt, så I har en anledning til at snakke om, hvad I kan gøre resten af året.
Hvis du gerne vil involvere din arbejdsplads, så spørg om I ikke kan spise grønt sammen på Klimahandledagen. Samtalespillet fungerer også hen over frokostbordet i kantinen, hvor I kan starte samtalen om kantinemaden: kan I udskifte det røde kød? Kan I bytte rundt, så I går fra en vegetarisk dag til at det kun er en dag om ugen, som har kød? I kan også se på evt. madspild: kan tallerkenstørrelsen være mindre? Kan overskudsmaden gives videre til en organisation, som kan bruge den?
HVAD MED RESTEN AF ÅRET?
Vi har hvert vores forhold til mad – hver vores vaner og yndlingsretter. Start f.eks. med oksekød og se, om du kan vende en ret ad gangen fra rødt kød til enten kylling eller gris, hvis ikke helt plantebaseret. Gå sammen med dine venner og udfordre hinanden: Kan I være vegetarer før kl. 18 i to uger? Kan I spise helt plantebaseret i en uge?
HVAD RYKKER DET?
Hvis vi begynder at følge de officielle kostråd, kan en gennemsnitlig dansker næsten halvere klimaaftrykket fra maden. Du kan dykke ned i udregningerne hos CONCITO her, hvis du vil vide mere om, hvad der batter i det store CO2-regnskab.
Her er madspild også en faktor, da det ikke kun maden, som kunne ha’ været spist, der spildes. Det er også al den energi brugt på at lave maden, som også forsvinder ned i skraldespanden.
Brug færre og grønnere materialer, maskiner og services.
Det er svært at opdage, hvor mange penge og meget tid man bruger på at købe nye ting, før man stopper. Brug Klimahandledagen til at gå sammen med nogle gode venner, og lav et løfte om benspænd for jeres gamle vaner: at I kun må købe nyt om mandagen, ikke købe nyt tøj til jer selv i et år, eller at næste gang noget i jeres hjem går i stykker, så forsøger I at reparere det sammen - måske I forpligter hinanden til at reparere, bytte og købe brugt før I køber nyt i 2024?
HVAD MED RESTEN AF ÅRET?
At ændre på vores fælles ideer om, hvordan det gode liv ser ud, er ikke noget man lige gør alene eller på en dag alene. Men vi skal starte et sted. Der er gode grupper på Facebook, hvor du kan hente inspiration og få støtte til at få nogle nye vaner.
Gå sammen om at lære hinanden ting. Måske du kan lappe striktrøjer og din veninde kan reparere en brødrister? Gå forbi din lokale RepairCafe - måske du kan få hjælp til en reparation, måske du har tiden og evnerne til selv at være frivillig, og hjælpe de andre som kommer ind? Lav en deleordning i dit nabolag: I stedet for at I hver især har et komplet sæt værktøj til en hver reparation, så lav en deleordning. Det samme kan siges for køkkenmaskiner og haveudstyr.
HVAD RYKKER DET?
Produktionen af alle ting har et CO2-aftryk. Jo mindre nyt vi køber – i staten, på arbejdspladsen eller i fodboldklubben – jo mindre CO2 udleder vi. Danskernes forbrug af ting og tøj løber op, når vi ser på hele samfundets forbrug. Så længe vi beholder ideen om, at nye ting er bedre end gamle – at gaver til hinden skal være nye for at være gode, at en ny virksomhed også betyder nye møbler osv. – kommer de udledninger til at være høje. At rykke på vores allesammens klimaaftryk, handler derfor mere om en grundlæggende indstilling vi skal have rokket ved, end at du skal gøre en enkelt ting anderledes, som det f.eks. gør med mad, hvor vi når langt alene ved at skære det røde kød ud af vores kost.
Brug haven, fællesarealer og naturen til at skabe mere biodiversitet og klimavenlige projekter der kan lagre CO2
Havearbejde er langt sjovere med venner. Snak med dem du kender, som har grønne fingre og spørg evt. i jeres nabolags Facebookgruppe, om folk ikke ville være med til at etablere et kvashegn. Hvis I er venner med private haveejere, så aftal nogle søndage, hvor I kan hjælpe hinanden med at bygge dem sammen hos hver af jer. Er du en del af en kolonihaveforening eller har din grundejerforening et fællesareal, så brug Klimahandledagen til at snakke med dine naboer om I ikke skulle placere et kvashegn der, som alle kunne være med til at bygge op med jeres haveaffald.
HVAD MED RESTEN AF ÅRET?
Fjern intet fra haven. Det er den helt store udfordring for alle, der har vænnet sig til at køre på genbrugsstationen jævnligt med haveaffald. Hvis du i stedet laver en kvasbunke eller et kvashegn sparer du ikke bare tiden og benzinen, men du skaber også levesteder til insekter og smådyr. Der ligger en fælles udfordring for alle haveelskere i at prøve sig frem, og se, hvordan vi kan få brugt kvasbunker til at skabe rum i haven - måske med et espalieret frugttræ, som lægiver til bærbuske eller roser? Nettet bugner med måder at forvandle haveaffald til en gevinst for køkkenhaven såvel som prydhaven, så start der, og del gerne dine egne erfaringer.
Plant en miniskov. Hold øje med steder i jeres lokalområde, hvor man måske kunne plante en skov. Det kan være vandværker, spildevandsanlæg eller din lokale kirkes område. Mange virksomheder og skoler har også store græsområder, der er oplagte miniskovslokationer. Måske de også har ambitioner om at gøre noget, men har manglet en anledning til at komme i gang?
HVAD RYKKER DET?
Træer er en af de mest effektive metoder til at suge CO2 ud af atmosfæren. Alle træer gør en forskel, og jo flere jo bedre. Det samme kan siges med at beholde havens blade, kviste og ukrudt på egen matrikel. Professor fra Københavns Universitet, Per Gundersen, har regnet på, at han har reduceret sin haves CO2 aftryk med 6 tons, ved ikke fjerne blade, kvister eller andet plantemateriale:
Men kvashegn og mini-skove skal som klimahandling mest af alt ses i lyset af en anden udfordring, som ikke handler så meget om at reducere CO2, men om at give plads til andre dele af fødekæden. Jo flere gemmesteder, jo flere kryb, padder og pindsvin. Jo mere liv, jo bedre har jorden det. Og jord rig på mikroliv betyder også jord med højt humusindhold, som er bedre til suge regnvand, hvilket vi har brug for i et vådere klima. Det skulle også være bedre at dyrke grøntsager i, hvis du spørger Praktisk Økologi:
Spar på benzinen med samkørsel, cykelfremme, hjemmearbejde eller elbiler.
Generelt er din egen rugbrødsmotor bedre for klimaet end den mekaniske, og el er bedre end benzin og diesel. Samtidig gælder også, at jo flere I er i bilen, jo bedre. Af samme årsag er offentlig transport altid at foretrække over samme antal mennesker i hver sin bil.
Brug Klimahandledagen som anledning til at snakke med dine naboer for at se, om I skal samme vej på arbejde eller til skole. Inviter dem over til en grøn fællesmiddag eller helt almindelig kop kaffe, og se om andre er friske på at prøve det i en uges tid eller måske bare på tirsdage, hvor I har samme mødetider?
HVAD MED RESTEN AF ÅRET?
Har du mod på at se på en el-bil eller en delebil, så bugner nettet med Facebook-grupper, apps og vejledninger som kan hjælpe dig på vej.
Hvad rykker det?
Transport er en af de helt store poster i CO2-regnskabet, og personbiler udgør den største kilde til udledninger indenfor transportsektoren. Men ifølge Klimarådet er det også her, at der er mest at hente. Hvis I kun går i gang med én klimahandling, så er nye transportvaner det, som batter aller mest, i følge CONCITO:
Sænk energiforbruget, skift til grønne alternativer eller optimér.
Mange har nok genovervejet, hvordan de får varmet deres hjem op ovenpå prisstigningerne sidste år. Tommelfingerreglen her er, at fjernvarme og varmepumper er bedre end olie- og naturgas. Den store ting du kan gøre på Klimahandledagen, er, at starte diskussionen om at få fjernvarme til dit område, hvis ikke det allerede er planlagt.
Kontakt dit forsyningsselskab så i sammen kan blive klogere på, hvordan I kan gøre for energiforsyningen i området. Flere steder er der allerede planer om udrulningen af fjernvarme, men mange landsbysamfund må selv tage initiativ til at skabe et fællesskab omkring energiforsyningen.
HVAD MED RESTEN AF ÅRET?
Stop unødvendigt energiforbrug. Her er der mest at vinde på din arbejdsplads, men det gælder også for hjemmet: Sluk eller sæt timer på energiforbrugende maskiner som printere, kaffemaskiner eller produktionsmaskiner, så de ikke står tændt, når ingen er i bygningen.
Gør materialer og maskiner klar til genbrug eller genanvendelse hos jer eller hos andre.
Undgå
Reducér jeres teknik-spild (maskiner, computere og lign.) ved at indføre reperationsdage, hvor i sammen gennemgår alt udstyr,der er gået i stykker.
Reducér jeres affald ved at gå væk fra produkter, som kun bruges éngang. I kan fx. udskifte engangsservice, papkrus og papirhåndklædermed genanvendelige alternativer
Skift
Opsæt en kompostspand tæt på cafeteriet, som køkkenet kan anvendetil madaffald eller send jeres madaffald til et lokalt biogasanlæg
Opstil affaldsstationer, hvor I let og overskueligt kan sortere og kommeaf med de forskellige affaldstyper
Sørg for, at der er nok affaldsstationer både inde og ude, og at deer til at få øje på
Optimer
Brug jeres affald på nye måder eller så andre kan få gavn af det fx. vedat sælge det, bytte det væk eller give det til velgørenhed, hvis det er egnet.
Øg genanvendelsesandelen af din virksomheds kasserede produkterved at ændre på sammensætningen af materialer i produkterne, fx i forbindelse med produktdesign eller indkøb.
Tilmeld arbejdspladsen til Affaldsregistret
Så meget kan det rykke
En bedre affaldssortering bidrager til en højere genanvendelse, som gør en forskel for klimaet, fordi mere genanvendelse betyder mindre forbrænding og er samtidig med til at mindske forbruget af naturens ressourcer. Begge dele fører til en reduceret CO2-udledning.
Fx. udleder produktionen af 1 kg ny plast 2,35 kg CO2, mens 1 kg genanvendt plast kun udleder 0,16 kg CO2.
Der er også store klimaeffekter ved at genbruge og forlænge levetiden. Klimaeffekten ved at give en vaskemaskine nyt liv er fx. det dobbelte i forhold til, hvis den genanvendes til nye produkter.
Flyt pensionsmidler og virksomhedens pengereserver, så de fremmer grøn omstilling.
Undgå
Divestment: Fjern investeringer fra klimabelastendebrancher som kul-, olie- og gasindustri.
Skift
Skift jeres fælles pensionsordning til en grøn løsning
Gør virksomhedens investeringer grønne
Invester i udvikling af grøn energi, som ikke er direktetilsluttet jeres virksomhed, men som føder ind i det sammenhængende energisystem; fx via anparter i større solcelle- eller vindmølleanlæg i Danmark.
Optimer
Tilbyd medarbejdere gratis klimarådgivning ifm. boligkøbeller renovering af egen bolig
Undersøg mulighederne for at få finansiering til jeres grønneinitiativer fx. investeringstilskud til grøn cirkulær omstilling, støtte til energieffektiviseringer via Erhvervspuljen eller andrenationale og EU-støtteordninger mv.
Sidegevinster ved at sætte gang i
klimahandling på arbejdspladsen
Ofte stillede spørgsmål
Det korte svar er, for at give alle danskere en anledning til at handle for klimaet. Undersøgelser viser, at danskerne selv er klar til at gå i gang, og de er klar på handling fra politikere og virksomheder, men at mange har svært ved at se, hvad de kan gøre. Og om det overhovedet nytter. Spørger man forskerne, er de ikke i tvivl: Ifølge CONCITO skal vi have halveret udledninger, som kommer fra vores eget forbrug af ting, som fx mad, tøj og energi inden 2030.
Missionen er derfor at få en national samtale i gang om, hvad der skal til for at skabe et klimavenligt samfund, så vi sammen kan træffe de vanskelige valg omkring det gode liv anno 2024 - som forbrugere, kollegaer, virksomhedsejere, politikere, forældre osv.
Den grønne omstilling handler om vores allesammens hverdag. Klimahandledagen er en anledning til, at vi selv er med til at ændre den i en grønnere retning, sammen med de mennesker vores hverdag i forvejen består af. Hvordan ser et grønt villakvarter ud? Hvordan holder man den bedste konfirmationsfest, som ovenikøbet også er klimavenlig? Kan vi gøre vores strikkeklub klimaneutral? Du kan læse mere her
Vaner smitter. Vi mennesker bliver inspireret af hinanden. Noget kan komme på mode, så alle snakker om en ny måde at gøre tingene på. Derfor nytter handlinger i fællesskab også. Hvis vi går sammen med dem, som vores hverdag i forvejen er fuld af, og beslutter os for sammen at gøre noget – starte en repair cafe op på det lokale bibliotek eller holde hinanden op på, at vi det næste halve år altid vil forsøge at reparere eller bytte det vi har, og ikke købe noget nyt - så skubber det også til hele samfundets opfattelser af, hvad der er godt og skidt. Vi skaber nye vaner, sammen.
Når vi gør det, så snakker vi også om en ny måde at indrette vores fælles hverdag på - hvor man f.eks. forsøger at hjælpe hinanden med bukserne som revnede eller brødristeren, som stoppede med at fungere. Dermed bliver din klimahandling til en fælles handling, og med den kan I sammen være med til at skubbe os alle sammen mod en mere bæredygtig hverdag.
Kontant målt med udledninger skal vi have halveret udledningerne som kommer fra vores forbrug inden 2030. Og det kræver at alle danskere – fra landspolitikerne til batmintonklubben, fra skolebestyrelsen til strikkeklubben – starter en samtale om, hvordan den bæredygtige hverdag skal se ud i fremtiden.
Klimahandledagen er en årlig begivenhed. I 2024 afholdes Klimahandledagen d. 25. april. Den første gang dagen blev afholdt var d. 27. april i 2023, og det er planen at vi hvert år markerer dagen om torsdagen i uge 17.
Grønne Nabofællesskaber har taget initiativ til Klimahandledagen, men dagen er for alle danskere, som vil gå sammen og gøre noget for klimaet. Grønne Nabofællesskaber er et fællesskab, som hele året hjælper danskere med at finde hinanden og sammen gøre deres hverdag mere klimavenlig.
Flere og flere organisationer, foreninger og virksomheder planlægger nu at markere dagen på hver dages måde, og listen over deltagere vokser hele tiden. Lige nu er bl.a. DOX:DANMARK, Bibliotekernes Landsforening, Praktisk Økologi, Meyers, Repair Cafe Danmark samt flere af landets kommuner ved at planlægge, hvad de skal gøre. Klimahandledagen er en del af 70i30-projektet, som er finansieret af VILLUM FONDEN, VELUX FONDEN og KR Foundation, og har CONCITO som videnspartner.
Ja! Klimahandledagen er alle danskernes dag, og vi har brug for dig.
3 trin til at komme i gang:
1. Start med at invitere dine kollegaer, havenørderne i grundejerforeningen eller dem, som du gerne vil gøre noget sammen med for klimaet til en snak.
2. Over video-kald eller din vens spisebord tager I snakken om, hvad I har lyst til at lave sammen. Hvad er jeres interesser? Hvad er I gode til, hver især? Og hvad har klimaet brug for, hvis I skal gøre noget som rykker i det store billede. Se mere under Inspiration for ideer til, hvad I kunne gå sammen og gøre.
3. Sæt jer et mål. Måske I vil være vegetar før kl. 18 i en uge og se, hvordan det går? Eller udfordre hinanden til ikke at købe nyt i en uge? Måske I vil forsøge at lave grundejerforeningens fællesareal til en grøn oase, og bruge Klimahandledagen som anledning til at få alle naboerne engageret i at plante træer og hjemmehørende planter? Uanset hvad I ender på, så husk, at det skal være sjovt!
Hvis du ikke allerede har gjort det, så tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så involverer vi dig i arbejdet med at få folk engageret og deler tips og værktøjer til, hvordan du selv kan komme i gang.
Ja! Klimahandledagen er alle danskernes dag, og dermed også jeres.
Alle landets organisationer og foreninger kan bruge dagen som en anledning til at inddrage medlemmer og kollegaer i den klimahandling, som giver mening for jer. Måske I allerede har i strategien, at I skal videre med jeres klimaplaner? Måske I har et event på tegnebrættet, men ingen dato? Brug Klimahandledagen som en anledning til at engagere folk i jeres fællesskab på et tidspunkt, hvor en større kreds af interessenter går sammen om at skabe opmærksomhed på klimaet, og det vi kan i fællesskab.
Klimahandledagen tilbyder samtidig også en værktøjskasse for alle, som skal mobilisere og engagere andre i klimahandlinger. Står jeres organisation eller forening overfor forandringer i forbindelse med implementeringen af klimaplaner, så er Klimahandledagen en mulighed for jer til at få engageret egne ildsjæle og gøre brug af værktøjerne til at komme i gang.
Flere og flere organisationer, foreninger og virksomheder planlægger nu at markere dagen på hver deres måde, og listen over deltagere vokser hele tiden. Lige nu er bl.a. DOX:DANMARK, Bibliotekernes Landsforening, Praktisk Økologi, Meyers, Repair Cafe Danmark samt flere af landets kommuner ved at planlægge, hvad de skal gøre. Skriv til marina@gnf.green hvis I vil høre mere.
Ja, alle landets virksomheder kan bruge dagen som en anledning til at inddrage medlemmer og kollegaer i den klimahandling, som giver mening for jer. Måske I skal til at implementere flere tiltag fra jeres klimaplaner? Måske I er klar til at se på, hvad I ellers kan gøre sammen med kollegaerne for at nedbringe jeres udledninger? Klimahandledagen er en anledningen.
Det er samtidig også en mulighed for jer til vise, hvor langt I er med realiseringen af jeres klimaplaner, på dagen hvor danskere landet over går sammen med deres venner, kollegaer eller naboer for at starte de nødvendige samtaler om, hvordan vi gerne vil indrette vores hverdag på en mere bæredygtig måde.
Klimahandledagen tilbyder samtidig en værktøjskasse for alle, som skal mobilisere og engagere andre i klimahandlinger. Står jeres virksomhed overfor forandringer i forbindelse med implementeringen af klimaplaner, er Klimahandledagen også en mulighed for jer til at få engageret egne ildsjæle, og sikre engagement og ejerskab til jeres grønne omstilling.
Flere og flere organisationer, foreninger og virksomheder planlægger nu at markere dagen på hver deres måde, og listen over deltagere vokser hele tiden. Lige nu er bl.a. DOX:DANMARK, Bibliotekernes Landsforening, Praktisk Økologi, Meyers, Repair Cafe Danmark samt flere af landets kommuner ved at planlægge, hvad de skal gøre. Skriv til marina@gnf.green hvis I vil høre mere.
