Tilmeld jeres fællesskab Klimahandledagen og få tilsendt materialer og indhold, der klæder jer på til at deltage
d. 27. april 2023
Du modtager en bekræftelsesmail fra os
Prøv at genindlæse siden og prøv igen.
Omstilling på vippen:
En hvidbog om forbrug, adfærd og folkelig deltagelse i grøn omstilling
Danmarks grønne omstilling er på vej ind i en ny fase, der kræver et nyt øget fokus på folkelig deltagelse. De nødvendige tiltag og beslutninger på klimaområdet skal tættere på danskernes hverdag og de fællesskaber, de dagligt indgår i. I en ny hvidbog præsenterer DeltagerDanmark og CONCITO forskningen bag fællesskabers betydning for grøn omstilling og de konkrete virkemidler samt institutionelle designs, der kan fremme de nødvendige handlingsfremmende samtaler og bæredygtige fællesskaber.
Derfor skal Danmark ind i en ny fase nu
Dansk klima- og omstillingspolitik står over for et spring ind i en ny fase.
I takt med at Danmarks udledninger inden for vores landegrænse reduceres, vil de udledninger, der forekommer uden for Danmarks grænser på baggrund af vores forbrug, udgøre en relativt større del af vores samlede klimaaftryk.
Der er derfor et stigende behov for, at disse udledninger adresseres.
Hvor klimaomstillingen de senere årtier har fokuseret på energisystemer og tiltag fjernt fra borgernes hverdag, så vil næste fase byde på en række beslutninger tæt på borgernes hverdag. Beslutninger, som både skal træffes af borgere i de fællesskaber, som de indgår i, af arbejdspladser og civilsamfundsorganisationer samt af myndigheder og politikere i kommuner, regioner og Folketinget.
For at denne næste fase af Danmarks grønne omstilling kan lykkes på demokratisk og retfærdig vis, kræver det en dyb og bred folkelig deltagelse med både nationale og lokale handlingsfremmende samtaler og fællesskaber.
Sådan skal Hvidbogen bruges
Hvidbogen skal læses som et bidrag til udformningen af, og den offentlige debat om, Danmarks klimaindsats baseret på den nyeste forskning og praksiserfaringer fra vores arbejde i 70i30-projektet (se boks herunder).
Det er ikke en færdig opskrift på en endelig løsning, men et oplæg til diskussion om mulige veje og virkemidler.
Målgruppen er først og fremmest danske beslutningstagere og embedsfolk og dernæst øvrige aktører, der ønsker at øge involvering af borgere og medlemmer i den grønne omstilling.
Hvad er 70i30?
70i30 er et initiativ finansieret og initieret af Velux-fonden, Villum Fonden og KR-Fonden. 70i30 består af en række partnere, som alle arbejder med den overordnede fælles klimamålsætning: at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 % i 2030 og være CO2-neutrale i 2050. Danmarks grønne tænketank Concito, Aalborg Universitet, Villum Fondens Børn, Unge og Science (BUS) og DeltagerDanmark er alle partnere på projektet.
Omstilling på vippen: En helhedsorienteret klima- og omstillingsstrategi
Kapitel 1 præsenterer hvidbogens centrale begreber og argument om, at dansk klima- og omstillingspolitik står over for et spring ind i en ny fase. En fase hvor det mere end nogensinde før er vigtigt at samtænke oppefra og ned-tilgange i form af regulering og lovgivning med nedefra og op-tilgange, som mobiliserer folkelig deltagelse gennem forpligtende samarbejde i partnerskaber. En sådan helhedsorienteret strategi anerkender og understøtter de fællesskaber, som vi alle indgår i til hverdag, fordi de er en bærende bro mellem det enkelte individ og “de store strukturer” og dermed en vigtig nøgle i udbredelsen og fastholdelsen af bæredygtige levevis.
Borgerens rolle i klimaindsatsen
Kapitel 2 ser på aktuelle tendenser i danske myndigheders arbejde på området for borgernes deltagelse i reduktion af klimaaftrykket. Både staten, regionerne og kommunerne har taget hul på arbejdet, selvom det endnu er i sin spæde fase. Vi præsenterer også resultaterne af en værdiundersøgelse med fokus på danskernes holdninger til og opfattelser af klima og grøn omstilling, som viser, at danskerne er klar og efterspørger handlemuligheder og klimapolitisk lederskab.
Danmark klimaaftryk i verden
Kapitel 3 dykker ned i tallene bag danskernes forbrugsbaserede udledninger. Her argumenteres der for, hvorfor det er vigtigt overhovedet at se på forbrugsudledninger, og der peges på, hvilke forbrugsgoder der i Danmark udleder mest og derfor kræver særlig politisk bevågenhed og handling, hvis vi ønsker at reducere klimaaftrykket fra det danske forbrug.
Sådan accelererer vi omstillingen gennem fællesskaber
Kapitel 4 opsummerer den nyeste forskning om, hvordan vi accelerer den grønne omstilling med fokus på social praksis og fællesskaber. Ligesom der findes tippepunkter i klodens klimasystemer, så findes der også sociale tippepunkter, hvor omfattende forandringer kan indtræffe på kort tid blandt mennesker. Kan vi forstå mekanismerne bag sådanne tippepunkter, kan vi også bedre dirigere systemiske, politiske, sociale og kulturelle indsatser mod at opnå en hastig acceleration og vid udbredelse af bæredygtige levevis.
Forskellige partnerskaber skaber forandring: Aktørinddragelse og partnerskaber i klimainddragelse
Kapitel 5 handler om de institutionelle mekanismer, der kan øge folkelig deltagelse og mandatet bag den grønne omstilling. Vi beskriver fem komponenter, der samlet viser rammerne for, hvordan forskellige offentlige myndigheder kan facilitere lokalt borgerdrevet engagement gennem partnerskaber og lokalt forankrede omstillingsstrategier.
Klimapolitisk lederskab i Danmark
Kapitel 6 giver konkrete bud på, hvilke politiske virkemidler der er relevante for en dansk efterspørgselsorienteret klimapolitik inden for sektorerne transport/mobilitet, fødevarer og madspild, energiforbrug samt varer og tjenesteydelser. Derudover understreger vi, at et klimapolitisk lederskab i Danmark, ud over de konkrete virkemidler, også indebærer at skabe bredere rammer, der fremmer et folkeligt engagement i klimahandlinger, så man opnår systemiske effekter. Til det peger vi på seks områder, som har et stort potentiale til at styrke det klimapolitiske lederskab.
Deltagerevne kampagne og medborgerskab
Kapitel 7 samler op på hvidbogens grundlæggende fordring om at tænke borgernes aktive rolle ind i den grønne omstilling ved at udfolde, hvordan man via folkeoplysning og grønt medborgerskab kan designe deltagerdrevne klimakampagner og -alliancer. Der beskrives en række metodiske koncepter, som i højere grad end traditionelle kampagner appellerer til og involverer en bred gruppe af danskere på tværs af værdier og holdninger. Yderligere gives et bud på, hvordan en national civilsamfundsalliance kan udformes, så den understøtter øget kollektiv samtale og samhandling i relation til den grønne dagsorden.
Download hele
Hvidbogen her
Se oplæggene og debatten
fra lanceringen d. 3. oktober 2022
SPØRGSMÅL OG SVAR
Segmentanalysen er et redskab til at engagere flere danskere mere i den grønne omstilling ved at give:
- En bredere forståelse af, hvordan danskerne tænker, føler og handler i relation til den grønne dagsorden, med et særligt fokus på barrierer og potentialer for engagement i klimahandlinger.
- En dyb indsigt i forskellige segmenters klimafortællinger og -handlinger, og hvad der konstituerer deres holdninger og værdier omkring det gode liv, samt hvad der driver deres engagement i hverdagens fællesskaber.
Formålet er at forstå, hvilke budskaber, indsatser og kommunikative virkemidler, der kan understøtte en bred og folkeligt forankret grøn omstilling.
Samlet set bidrager analysen med en fælles, strategisk forståelse af den danske befolkning i en klimakontekst, hvilket særligt er brugbart for aktører, der arbejder med at engagere og mobilisere danskere i klimadagsordenen. Den kan bruges af både private og offentlige aktører: De fleste foreninger, organisationer, virksomheder og myndigheder, der arbejder med klimaengagement, kan have gavn af indsigterne.
Segmentanalysen er et redskab til at udvikle og drive strategiske kommunikations- og involveringsindsatser, som kan styrke den folkelige deltagelse i den grønne omstilling på tværs af befolkningsgrupper. Den kan bidrage til at opnå en bred og dyb folkelig forankring af projekter, indsatser og kampagner om klima og grøn omstilling, så de undgår at polarisere befolkningen, men derimod aktivt understøtter danskernes potentialer for engagement. Det kan blandt andet ske ved at nå ud til helt nye målgrupper og engagere eksisterende målgrupper dybere. Analysen giver et rigt indblik i, hvordan vi kan skabe en bedre følelsesmæssig forbindelse med forskellige segmenter ved at bruge budskaber og afsendere, som tager udgangspunkt i, hvor folk er.
Resultaterne bygger på en repræsentativ og dybdegående undersøgelse, der kombinerer kvantitativ klyngeanalyse med fænomenologiske feltbesøg.
Vi lavede 3.000 landsrepræsentative interviews i april 2021 og 2.500 interviews i januar 2022, som tilsammen danner grundlaget for de seks værdisegmenter.
Første del af spørgeskemaet består af de udvalgte spørgsmål til definition af ”Core Belief Model Danmark”, som bruges til at definere segmenternes grundværdier i en klyngeanalyse. Anden del består af en række spørgsmål til afdækning af opfattelse og holdninger i relation til klima og grøn omstilling.
Derudover udførte vi to fænomenologiske feltbesøg per segment i juni 2021 af tre timers varighed med rundvisning i hjem, have og nærområde for at få en kontekstuel forståelse for segmenternes levede liv og omstændigheder. De dybdegående fænomenologiske interviews tog udgangspunkt i:
- Forståelsen af det gode liv: Hvad driver engagement i hverdagen, og hvad er motoren i fællesskaberne?
- Klimafortællinger og -handlinger: Hvad forstår og forbinder folk med klima? Hvilke dybe værdier, historier og identiteter kan kobles til klimaforandringer og grøn omstilling?
Begrebet “hvidbog” er en dansk oversættelse af white paper. Det er en dybdegående rapport med det formål at oplyse offentligheden og beslutningstagere om et givent emne eller sag. Denne hvidbog handler om dansk klima- og omstillingspolitik og beskriver, hvordan det er muligt at opnå bred og dyb folkelig opbakning til at skabe en bæredygtig forandring af danskernes hverdag. Den indeholder både virkemidler og forslag til de nødvendige beslutninger – og så introducerer den på baggrund af den nyeste praksiserfaring og forskning en helhedsorienteret tilgang til bæredygtig omstilling, der indebærer et fordelt ansvar for handling og forpligtende samarbejder i partnerskaber.
Målgruppen er først og fremmest danske beslutningstagere og embedsfolk og dernæst øvrige aktører, der ønsker at øge involvering af borgere og medlemmer i den grønne omstilling. Men det er vores forhåbning, at alle med interesse for klima, grøn omstilling og social forandring vil finde hvidbogen interessant og vedkommende.
Hvidbogen er udarbejdet i et samarbejde mellem DeltagerDanmark og CONCITO med bidrag fra Gate 21 og forskere fra Sociologisk Institut ved Københavns Universitet. Læs mere om afsenderne herunder:
DeltagerDanmark er en idebåret, socialøkonomisk virksomhed, som arbejder målrettet på at øge danskernes deltagelse i den grønne omstilling. I samarbejde med en bred vifte af grønne aktører fra kommuner, organisationer til lokalt forankrede grønne ildsjæle organiserer og involverer vi danskerne i realiseringen af de ambitiøse klimamålsætninger.
CONCITO er Danmarks grønne tænketank. Vores formål er at medvirke til en mindre udledning af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. Det gør vi som videnspartner for alle, der ønsker at accelerere den grønne omstilling og skabe fremtidens bæredygtige samfund. Vi er et af Danmarks største grønne netværk med godt 100 virksomheder, forskere, organisationer og personer som medlemmer. CONCITO betyder “jeg sætter i bevægelse” på latin, og det er, hvad vi ønsker at gøre på klimaområdet.
Gate 21 er et non-profit partnerskab mellem regioner, kommuner, virksomheder og vidensinstitutioner, der arbejder sammen på tværs for at skabe grøn omstilling.
Anders Blok og Janus Hansen er lektorer ved Sociologisk Institut på Københavns Universitet. De forsker begge i sociale dimensioner af den samfundsmæssig omstilling i klimakrisen.
Hvis du har spørgsmål til hvidbogen, kan du kontakte:
Flemming Andersen
Chef for bæredygtighed, DeltagerDanmark
flemming@deltagerdanmark.dk
Charlotte Louise Jensen
Adfærdsanalytiker, CONCITO
cj@concito.dk
Vi har brug for et ambitiøst reduktionsmål for forbrugsudledningerne, fordi det giver os et mere komplet billede af, hvordan vi som samfund, virksomheder og borgere belaster det globale klima, og hvad vi kan gøre for at mindske belastningen.
Det er et vigtigt supplement til det eksisterende territoriale klimamål og vil bidrage til, at vores klimaindsats ikke kun pynter på det nationale klimaregnskab, men også giver mening i et globalt perspektiv.
Vi har anbefalet mindst en halvering i 2030 i forhold til 2020, da det efter vores vurdering:
- Bør kunne opnå bred politisk opbakning
- Giver en tilstrækkelig klar fornemmelse af udfordringens omfang – en meget markant reduktion på kort tid
- Er vigtigt at få målet hurtigt etableret og aktiveret i forhold til at få tilvejebragt data og udvikle værktøjer til monitorering, regulering mv.
Hvis der kan skabes politisk enighed om en større og hurtigere reduktion, er det selvfølgelig godt, men det vigtigste er, at få sat skub i processen og de konkrete tiltag, der kan bidrage til at reducere forbrugsudledningerne.
Indsatsen bør tage udgangspunkt i den seneste viden på området, og efterhånden som vi får bedre data og kendskab til, hvor det vil batte mest at sætte ind – bl.a. gennem Aalborg Universitets projekt om “Getting the Data right” – kan man opdatere målsætningen og justere indsatsen, hvis det viser sig at være nødvendigt.
