Klimahandledag den 27. April 2023
Luk

Bliv vært for en Grøn Fællesmiddag i uge 17

Hvis du tilmelder dig inden 20. april, modtager du vores samtalespil med posten. Alle tilmeldinger herefter modtager spillet på mail, og kan selv printe.

Navn og email

Adresse (så vi kan sende dig materialer)

Tak for din tilmelding.
Du modtager en bekræftelsesmail fra os
Der er tilsyneladende noget galt. 

Prøv at genindlæse siden og prøv igen.
Klimahandledag den 27. April 2023
Luk

Du modtager guides og inspiration om klimahandling på arbejdspladsen, samt generelle opdateringer om Klimahandledagen.

Ind imellem vil du modtage spørgsmål fra os om din arbejdsplads og jeres aktiviteter.

Tak for din tilmelding.
Du modtager en bekræftelsesmail fra os
Der er tilsyneladende noget galt. 

Prøv at genindlæse siden og prøv igen.
Luk

Vær med i 2024

I 2023 var vi 10.000, der deltog i Klimahandledagen. I 2024 drømmer vi om at samle 50.000, så vi kan sende et klart budskab til politikerne om, at vi danskere er klar til den grønne dagsorden.

Vil du holde dig opdateret på, hvordan du kan være med i 2024? Så skriv dig op her.

For at give dig relevant indhold, kan du vælge at tilmelde dig som "privatperson", "forening" eller "arbejdsplads".

Tak for din tilmelding.
Du modtager en bekræftelsesmail fra os
Der er tilsyneladende noget galt. 

Prøv at genindlæse siden og prøv igen.
Klimahandledag den 27. April 2023
Luk

Bliv vært for en havevandring i uge 17

Hvis du tilmelder dig inden 20. april, modtager du vores samtalespil med posten.
Alle tilmeldinger herefter modtager spillet på mail, og kan selv printe.

Navn og email

Adresse (så vi kan sende dig materialer)

Tak for din tilmelding.
Du modtager en bekræftelsesmail fra os
Der er tilsyneladende noget galt. 

Prøv at genindlæse siden og prøv igen.
Klimahandledag den 27. April 2023Luk

Du kan sammen med dit nabofællesskab eller din arbejdsplads deltage i Klimahandledagen på flere måder.

Vælg den aktivitet, der passer bedst til jer og tilmeld jer. Vi klæder jer på med guides, inspiration og materialer til jeres aktivitet.

Bliv vært for en Grøn Fællesmiddag
Bliv vært for en havevandring
Tilmeld din arbejdsplads
Luk

Tilmeld jeres fællesskab Klimahandledagen og få tilsendt materialer og indhold, der klæder jer på til at deltage
d. 27. april 2023

Det er gratis og uforpligtende at tilmelde sig.
Tak for din tilmelding.
Du modtager en bekræftelsesmail fra os
Der er tilsyneladende noget galt. 

Prøv at genindlæse siden og prøv igen.

Find den klimahandling, der passer til jeres arbejdsplads eller nabofællesskab

På både vores arbejdspladser og i vores lokale fællesskaber findes der typiske udledningsområder, hvor der er gode muligheder for klimahandling med reel klimaeffekt. Det vigtigste er, at I finder frem til klimahandling, der både reducerer jeres fælles CO2-aftryk og motiverer jer til at handle.

Se idéer til klimahandling herunder og få inspiration til den eller de klimahandlinger, der skal være en del af jeres klimaløfte.

Se alle klimahandlingerne her

Danske arbejdspladser skal i stigende grad leve op til nye klimakrav, bl.a. har EU fra 1. januar 2023 særlige klimakrav til virksomheder af en vis størrelse. Klimaløftet og klimahandledagen er jeres arbejdsplads’ mulighed for enten at tage første skridt i jeres grønne omstilling eller accelerere jeres klimatiltag.

Alle disse syv handlingesområder kan give en markant reduktion i CO2-udledning. Nogle af handlingerne er relevante på jeres arbejdsplads - andre er formentlig ikke. I finder den helt rigtige handling til arbejdspladsen ved at finde det gode match mellem klimaeffekt og kollegernes motivation.

Klimahandlingerne for arbejdspladser er udvalgt i samarbejde med den grønne tænketank CONCITO.

Vores transport
Spar på benzinen med samkørsel, cykelfremme, hjemmearbejde eller elbiler.
Åben knap

Undgå
Arrangér samkørsel via ordninger, der gør det muligt for interesserede at koordinere kørsel – gå eventuelt sammen med naboarbejdspladser, så lift-mulighederne bliver flere

Skab økonomiske incitamenter (fx mulighed for at ’stemple ind’ fra bagsædet eller betaling for parkering, hvor det er relevant) og attraktive p-pladser for samkørende

Øg og forbedr mulighederne og incitamenterne for hjemmearbejde og online deltagelse ved møder, konference og lignende

Skift
Forkæl cyklisterne ved at forbedre cykelforholdene (fx tilbyd firmacykler, gratis servicetjek, indkøb af cykelhjelme mv.)

Gør det lettere at vælge kollektiv transport ved at tilbyde rabat på pendler-kort, øge fleksibilitet i mødetider, afsætte ekstra tid til transport mv.

Erstat flyrejser i Europa med tog hvor det er muligt og opkræv fx. en intern CO2-afgift, som koster den enkelte afdeling, men hvis indtægt fordeles ligeligt.

Optimer
Udskift arbejdspladsens fossile køretøjer med eldrevne fx en gas-gaffeltruck til en eltruck.

Tilbyd hjælp til ansatte, som er afhængige af en privatbil til at udskifte fossilbiler med elbiler fx via intern CO2-afgift

Opstil ladestandere eller parkeringspladser forbeholdt elbiler

Så meget kan det rykke
Hvis du finder én at køre sammen med til arbejde, kan i næsten halvere jeres klimaaftryk fra transporten. Hvis hver fjerde der pendler i personbil i Danmark gjorde det samme, svarer det til en årlig reduktion på næsten en halv million tons CO2 (2019-tal).

Copy linket og del idéen
Copied!
Maden vi spiser
Spis mere plantebaseret og sundere med en menu, der passer til fællesskabet.
Åben knap

Undgå
Reducer madspild ved at servere mindre portionsstørrelser i kantinen, bruge mindre tallerkner og lade ansatte tage overskydende mad med hjem

Aflever overskudsmad til sociale væresteder (kræver godkendelse) eller få en aftale med Fødevarebanken

Skift
Skift rødt kød (okse, lam osv.) ud med gris, fjerkræ eller bløddyr (muslinger, østers osv.)

Spis plantebaseret mad frem for animalske produkter - udskift fx smør til et plantebaseret smørprodukt

Følg sæsonerne og basér jeres måltider på madvarer, der passer til årstiden (køb fx ikke blåbær om vinteren)

Optimer
Opkvalificer køkkenpersonalet ved at sende dem på kurser og efteruddannelse, der har fokus på grønnere mad og mindre madspild

Vælg restauranter og caféer med grønne alternativer, når i spiser ude

Inspirer kollegerne til mere grøn mad derhjemme ved at afholde grønne madlavningsevents og oplyse om grøn madlavning

Så meget kan det rykke
Vi danskere har et af verdens største klimaaftryk pr. person forbundet med den mad, vi spiser. En gennemsnitlig dansker spiser mere end dobbelt så mange animalske fødevarer, som den gennemsnitlige verdensborger og også mere end det europæiske gennemsnit. Der er derfor store reduktioner at hente ved at spise sundere og mere grønt.
Blot ved at følge de officielle kostråd kan en gennemsnitlig dansker næsten halvere klimaaftrykket fra sin kost - uden at spise hverken flere eller færre kalorier, men derimod forbedre sin sundhed.

Copy linket og del idéen
Copied!
Varene vi køber
Brug færre og grønnere materialer, maskiner og services.
Åben knap

Undgå
Genanvend materialer, elektronik og udstyr i så stort omfang som muligt

Reparér værktøj og maskiner i stedet for at skifte dem ud (medmindre det er gamle energislugende maskiner)

Reparér ødelagte ting og sager i stedet for at købe nyt

Skift
Skift til leverandører og udbydere med en god klimaprofilSkift til mere bæredygtige varer og tjenesteydelser.

Skift fx til varer, der har længere levetid og skift væk fra varer, der er produceret med tydeligt klimaskadelige processer

Lej eller lån det inventar og udstyr i bruger sjældent - i stedet for at købe og eje det

Optimer
Udarbejd en fælles, grøn indkøbsstrategi

Gå i dialog med jeres leverandører om at reducere klimaaftrykket frahele værdikæden - brug evt. Supplier Engagement Framework

Stil krav til nuværende producenter og leverandører om bæredygtig produktion såsom klimaaftryk, holdbarhed, reperationsvenlighed mv.

Gå efter lokale eller bæredygtige producenter samt grønne mærker og certifikater som EU-blomsten og svanemærket

Så meget kan det rykke
Det sparer atmosfæren for omkring to tons CO2, når der spares en kubikmeter beton eller stål. For hver mursten, der genanvendes spares der et halvt kilo CO2.
Ved at undgå plastikprodukter eller benytte genanvendt plastik i produktionen, kan I være med til at bremse den nuværende vækst i den globale plastikproduktion, der hvis den fortsætter vil betyde at plastikindustrien i 2050 udgør 15% af det totale olieforbrug på globalt plan, hvilket svarer til 20% af det årlige globale CO2-budget.

Copy linket og del idéen
Copied!
Vores energi og processer
Sænk energiforbruget, skift til grønne alternativer eller optimér.
Åben knap

Undgå
Stop unødvendigt energiforbrug: sluk eller sæt timer på energiforbrugende udstyr så bl.a. produktionsmaskiner, printere og kaffemaskiner ikke stårtændt uden for arbejdstid

Spar på elforbruget: udnyt dagslys og reguler lyset automatisk vedhjælp af bevægelses- og dagslyscensorer

Skru ned for rumtemperaturen (en temperaturnedsættelse på blot 1grad kan medføre en energibesparelse på ca. 5 %)

Skift
Udskift olie- eller naturgasfyr med fjernvarme eller varmepumpe

Flyt jeres data fra et lokalt datacenter til at opbevare dem i skyen

Skift cloud-leverandør til en, der anvender grøn energi og har en bæredygtighedspolitik

Installér el- og varmeproduktion på bygningen i form af solceller (el) og solfangere (vand), hvis I har et velegnet tag eller vindmøller, hvis i harmulighed for det.

Optimer
foretaget en energimærkning, hvis i ikke har en.

Udnyt potentialet i jeres overskudsvarme

Energioptimér jeres bygninger gennem bedre isolering, nye tætningslister, energisparevinduer

Indgå en “Power Purchase Agreement” som er en aftale mellemvirksomhed og udviklere om at levere grøn strøm på lange kontrakter

Så meget kan det rykke
Installation af solceller på taget kan levere strøm til den daglige drift og bidrage til besparelser på elregningenOvervågning af energiforbruget til el, varme og vand i realtid kan afsløre unødigt forbrug, som ikke umiddelbart er synligt, og kombineret med vejrdata, kan det spare 15-30 procent af energiforbruget.Ved at flytte virksomhedens IT-programmer og data fra et lokalt datacenter til at opbevare dem i skyen, kan I reducere klimaaftrykket fra jeres dataforbrug med op til 93 procent.

Copy linket og del idéen
Copied!
Vores affald
Gør materialer og maskiner klar til genbrug eller genanvendelse hos jer eller hos andre.
Åben knap

Undgå
Reducér jeres teknik-spild (maskiner, computere og lign.) ved at indføre reperationsdage, hvor i sammen gennemgår alt udstyr,der er gået i stykker.

Reducér jeres affald ved at gå væk fra produkter, som kun bruges éngang. I kan fx. udskifte engangsservice, papkrus og papirhåndklædermed genanvendelige alternativer

Skift
Opsæt en kompostspand tæt på cafeteriet, som køkkenet kan anvendetil madaffald eller send jeres madaffald til et lokalt biogasanlæg

Opstil affaldsstationer, hvor I let og overskueligt kan sortere og kommeaf med de forskellige affaldstyper

Sørg for, at der er nok affaldsstationer både inde og ude, og at deer til at få øje på

Optimer
Brug jeres affald på nye måder eller så andre kan få gavn af det fx. vedat sælge det, bytte det væk eller give det til velgørenhed, hvis det er egnet.

Øg genanvendelsesandelen af din virksomheds kasserede produkterved at ændre på sammensætningen af materialer i produkterne, fx i forbindelse med produktdesign eller indkøb.

Tilmeld arbejdspladsen til Affaldsregistret

Så meget kan det rykke
En bedre affaldssortering bidrager til en højere genanvendelse, som gør en forskel for klimaet, fordi mere genanvendelse betyder mindre forbrænding og er samtidig med til at mindske forbruget af naturens ressourcer. Begge dele fører til en reduceret CO2-udledning.
Fx. udleder produktionen af 1 kg ny plast 2,35 kg CO2, mens 1 kg genanvendt plast kun udleder 0,16 kg CO2.
Der er også store klimaeffekter ved at genbruge og forlænge levetiden. Klimaeffekten ved at give en vaskemaskine nyt liv er fx. det dobbelte i forhold til, hvis den genanvendes til nye produkter.

Copy linket og del idéen
Copied!
Det vi leverer
Skab produkter, der har lavt klimaaftryk i brug, når de forarbejdes eller lever videre.
Åben knap

Undgå
Forlæng jeres produkters levetid fx. ved at gøre dem lette at adskille og samle, samt at vedligeholde og reparere - eller ved udvikle dem med henblik på, at brugerne har lyst til at have dem i længere tid

Skift
Gennemgå jeres produktkatalog og overvej om de klimabelastende varer og tjenester kan udskiftes med mere klimavenlige, så i kan sælge til mere bæredygtige brancher

Optimer
Overvej om i kan optimere jeres produkter, så de er mere klimavenlige i brug

Skab nye produkter, der hjælper andre til at reducere deres klimaaftryk

Så meget kan det rykke
Virksomheder og danske forskningsinstitutioner har i samarbejde fordoblet den danske vindkapacitet fra 2009 til 2021, så den totale kapacitet til at producere strøm fra vindmøller i Danmark nu overstiger 6900 MW.Forlænget levetid af elektronikprodukter kan være med til at reducere de store mængder elektronikaffald, der for hvert ton affald belaster klimaet med to ton CO2.

Copy linket og del idéen
Copied!
Vores penge
Flyt pensionsmidler og virksomhedens pengereserver, så de fremmer grøn omstilling.
Åben knap

Undgå
Divestment: Fjern investeringer fra klimabelastendebrancher som kul-, olie- og gasindustri.

Skift
Skift jeres fælles pensionsordning til en grøn løsning

Gør virksomhedens investeringer grønne

Invester i udvikling af grøn energi, som ikke er direktetilsluttet jeres virksomhed, men som føder ind i det sammenhængende energisystem; fx via anparter i større solcelle- eller vindmølleanlæg i Danmark.

Optimer
Tilbyd medarbejdere gratis klimarådgivning ifm. boligkøbeller renovering af egen bolig

Undersøg mulighederne for at få finansiering til jeres grønneinitiativer fx. investeringstilskud til grøn cirkulær omstilling, støtte til energieffektiviseringer via Erhvervspuljen eller andrenationale og EU-støtteordninger mv.

Copy linket og del idéen
Copied!

Sidegevinster ved at sætte gang i
klimahandling på arbejdspladsen

Styrke omdømme
Fremtidssikre til nye krav fra omverdenen
Bedre rammer for arbejdet - fx arbejdsmiljø
Styrke kompetencer til krav fra den grønne omstilling
Spare på udgifter, der kan undgås
Gøre en konkret og synlig forskel
Styrke relationerne og sammenholdet på arbejdspladsen
Udvikle forretning eller kerneopgave
Give et mere stabilt klima videre til børn og børnebørn

Forskning viser, at det er i fællesskaber, vi for alvor kan bidrage til, at vi lever mere bæredygtigt. De fællesskaber findes bl.a. der hvor vi bor og lever - sammen med vores naboer. Selvom vi ikke bor i det samme hus eller lejlighed, findes der masser af mulighed for fælles klimahandling. Herunder finder i en guide til, hvordan du og dine naboer let kan komme i gang med at gøre en forskel i den grønne omstilling. Alle idéerne tager udgangspunkt i, at i er flere, der er klar til at gå i gang.

Plant en miniskov
Åben knap

HVAD går det ud på?
Plant små skove i jeres lokalområde.

HVORFOR giver det mening?
Træer er en af de mest effektive metoder til at suge CO2 ud af atmosfæren. Alle træer gør en forskel, men jo flere jo bedre. Planter man med omtanke kan selv en lille skov, være med til at sikre mere biodiversitet.

HVOR gør man det allerede?
Ideen med miniskove stammer fra Japan, hvorfra de også har fået deres officielle navn: Miyawaki-skov. Ideen har spredt sig til flere steder i Sydamerika, Europa og lige om lidt også Danmark. Det Grønne Nabofællesskab i Jelling har rejst penge til en 300 kvadratmeter stor skov og udplantningen går i gang i slutningen af 2021. Der er også Miyawaki-skove på vej i bl.a. Middelfart og Frederikssund. Du kan følge Miyawaki Skove Danmark på Facebook.

HVORDAN kommer vi i gang?
1: Hold øje med steder i jeres lokalområde, hvor man måske kunne plante en skov. Det involverer typisk, at man taler med lokale jordejere, der har oplagte steder. Det kan være vandværker eller spildevandsanlæg. Mange virksomheder og skoler har også store græsområder, der er oplagte miniskovslokationer.

2: Tag kontakt til kommunen. Benjamin Hjort fra Grønne Naboskaber Jelling tog kontakt til sin kommune og det lokale spildevandsfirma. Det endte med en kontakt til Jelling Golfklub, som gerne ville donere et område til en miniskov.

3: Engager andre fra området i projektet – måske børnene i den lokale skole kunne være interesseret i at plante træerne? Eller kender I til lokale foreninger, der vil være med?

4: En miniskov kræver ofte lidt finansiering – tag kontakt til lokale virksomheder og foreninger – måske de vil hjælpe til med det. Det kan også være, det er dem, der har stedet til skoven.

Benjamins bedste råd, hvis du overvejer, om det er for stor en mundfuld:​​
”Det afgørende – og vanskeligste – er at finde en god og varig placering.Resten går sådan set ret nemt.”

Copy linket og del idéen
Copied!
Byg kvashegn
Åben knap

HVAD går det ud på?
Slå mindre græs, plant flere træer og etabler hegn af grene og kviste mellem haver og marker.

HVORFOR giver det mening?
Den måde, mange holder have på i dag, er hverken godt for biodiversiteten eller klimaet. Når haveaffald køres væk eller brændes, lukkes der unødig CO2 ud. I mange lokalsamfund har man fællesarealer, der i dag bliver slået ofte med græsslåmaskine og havetraktor. Men udenfor deciderede fodboldbaner, giver det ofte mening at etablere mere vilde haver. Ved kun at slå stier i græsset og plante herboende blomster og planter, tiltrækkes insekter og andre dyr. Det sparer på benzinen i græsslåmaskinen og øger biodiversiteten. Planter man også træer, fungerer fællesarealerne pludselig som CO2-opsugere.Ved at droppe begrebet “haveaffald” og i stedet lave kvashegn mellem haver og marker, sparer I både turen til genbrugspladsen, hjælper dyr og insekter – og gemmer lidt CO2.  Kvashegn opbevarer nemlig CO2 i form af træ, giver levesteder til insekter og redemuligheder for fugle. Og så er de en langt mere miljøvenlig form for hegn, end trykimprægneret træ.

HVOR gør man det allerede?
I DR-programmet “Giv os naturen tilbage” viste Frank Erichsen, der også er kendt som Bonderøven, og Hjørring Kommune hvordan man med ret få midler, kan gøre haver og fællesarealer mere vilde. Ved at stoppe med at slå græs og samtidigt plante vilde blomster, gjorde kommunens borgere hurtigt en forskel for insekter og planter. I Odder Kommune er borgere i gang med at etablere Danmarks største kvashegn. Projektet er et samarbejde mellem Odder Kommunes borgere affaldsselskabet Renosyd.  

HVORDAN kommer vi i gang?
1: Begynd med at holde øje på dine ture i nabolaget. Er der større områder – parker, græsplæner foran virksomheder og så videre – hvor det kunne give mening at give mere plads til det vilde?

2: Find ud af, hvem der ejer jorden og tag en snak med dem om at droppe græsslåningen. Tilbyd eventuelt, at I som nabofællesskab sår vilde blomster i stedet. Er området kommunalt, er de også til at tale med. Det kræver bare at nogen gør det. “De” er typisk ‘Vej og anlæg’.

3: I kan også lave en fælles aftale om at lade græsslåmaskinen stå i jeres egne haver. Husk også, at det uanset hvad, er en god ide at beholde sit haveaffald i sin egen have.

4: Nogle kommuner, fx Københavns Kommune, tilbyder også støtteordninger til etablering af biodiversitetshaver. Kvashegn er også nemme at gå i gang med. Haveselskabet har fx denne trin for trin-guide, der er nem at følge.

Copy linket og del idéen
Copied!
Hold ‘reparationscafeer’
Åben knap

HVAD går det ud på?
Reparationscafeer er møder, hvor folk fra byen, kvarteret, boligforeningen eller noget helt fjerde samles for at hjælpe hinanden med at reparere alt fra huller i bukser til brudte lodninger i elektronik.

HVORFOR giver det mening?
Det bliver ofte sagt, at vi lever i en ‘brug og smid væk-kultur’ og det er ganske sandt. Rigtigt mange opgiver deres ting, så snart der er det mindste galt med dem. Tag bare et kig forbi en genbrugsplads en hvilken som helst lørdag formiddag. Og hver gang man smider ud for at købe nyt, er det både lig et ressourcespild og et forhøjet CO2-aftryk. Men sådan behøver det ikke at være. Med lidt teknisk snilde – eller hjælp fra en der har – kan langt de fleste ting, der er gået i stykker, repareres.

HVOR gør man det allerede?
De såkaldte ‘repair cafes’ findes over hele verden og adskillige steder i Danmark. Der er eksempelvis indtil flere i Lejre Kommune, og der er også byer, hvor cafeerne er født i Grønne Naboskaber. Det gælder f.eks. Frederikssund, hvor de mødes den sidste lørdag måneden. Et godt sted for det fulde overblik og masser af viden om konceptet er Repair Cafe DK.

HVORDAN kommer vi i gang?
1: Find et godt sted at holde caféen. Har I et forsamlings- eller kulturhus? I kan også kontakte det lokale bibliotek og høre, om de har lyst til at lægge lokaler til.

2: Inviter til Repair Caféen på sociale medier og evt. i lokalaviser. Kom gerne med eksempler på, hvad folk kan få hjælp til at reparere.

3: Inviter nogle, du ved er gode til et specifikt håndværk. Det kan være en god veninde, der er god til at lodde eller en fætter, der er ekspert ved symaskinen. Folk kan også ofte noget, andre ikke aner, så spørg dem der gerne vil komme, hvad de kan.

4: Husk at reklamere med, at de forskellige ekspertiser kommer. Det lokker folk til. Er der udfordringer med at finde folk med ekspertise, kan man finde guides på internettet – fx Youtube og iFixit.com

5: Sørg for at folk kan få en kop kaffe – måske er der nogen, der vil bage en kage til lejligheden også? Alle kan bidrage med noget.

Ønsker du at starte din egen repair cafe op, tilbyder Repair Cafe DK at hjælpe. Læs mere her.

Copy linket og del idéen
Copied!
Arranger byttemarkeder i lokalsamfundet
Åben knap

HVAD går det ud på?
Byt tøj og ting i stedet for at smide dem væk på regelmæssige byttemarkeder i lokale medborgerhuse, haller eller lignende.

HVORFOR giver det mening?
Alle ting har et CO2-aftryk. Jo mindre nyt vi køber, jo mindre CO2 udleder vi. Desuden koster et byt ingenting.

HVOR gør man det allerede?
Der er adskillige løbende byttemarkeder rundt omkring i Danmark. Det ældste er på Østerbro i København, på Borgervænget Genbrugsstation hver søndag. Du kan finde en oversigt over byttemarkeder i hele landet – og tilmelde dit eget – her.

Et mere permanent sted, hvor borgere kan aflevere og hente brugbare ting, er også en mulighed. Sådan et er der f.eks. i Albertslund, i Drivhuset på Albertslund Genbrugsstation.

HVORDAN kommer vi i gang?
1: Find et sted, hvor markedet kan være. Det kan være et bibliotek, et medborgerhus, en sportshal eller bare en park, hvis sæsonen er til det.

2: Aftal en dato og annoncér markedet på Facebook, med sedler der kan hænges op rundt omkring og ved at sige det videre til jeres netværk.

3: Konceptet er simpelt: Folk kommer med det, de ikke bruger mere, sætter det på borde eller bare på gulvet, og så tager de det, de har brug for.

4: Et godt tip er at have en trailer klar til at køre til en genbrugsbutik med det, der ikke bliver taget. Du kan finde en mere udførlig guide her.

Copy linket og del idéen
Copied!
Del cykler, værktøj og meget andet
Åben knap

HVAD går det ud på?
Etablér låne/dele-ordninger i nabolaget, i boligkareen eller på gaden – enten med en fast placering eller flydende mellem husstandene.

HVORFOR giver det mening?
En gennemsnitlig boremaskine bliver brugt effektivt i 12-13 minutter, før den kasseres. Det er dumt for klimaet fordi alle ting, også boremaskiner, har et CO2-aftryk og det løber op, når alle husstande skal have en. Desuden er en deleordning smart for din pengepung, fordi det alt andet lige er billigere at låne en boremaskine eller købe en andel end at købe en selv og så udskifte en gang imellem.

HVOR gør man det allerede?
Der er to måder at strukturere deling/lån af værktøj med mere. Der er den permanente og den flydende.Den permanente model kræver et sted, hvor man samler sit værktøj, både det man vil smide i puljen hjemmefra, og det man eventuelt køber sammen. I boligforeningen Husumly på Nørrebro i København har beboerne i 15 lejligheder etableret et fælles værksted med tilhørende værktøj i kælderen. De har også købt to cykler, som de kan låne, hvis deres egen er i stykker, eller hvis de har gæster. Læs mere på side 14 her.

Den mere flydende model kræver blot et godt naboskab – en landsby, en opgang, en gade – hvor alle er enige om at hjælpe hinanden med at låne hinanden ting og sager. Sådan fungerer det f.eks. i landsbyen Vallekilde i Nordvestsjælland, der har en såkaldt virtuel grejbank i deres Facebook-gruppe. Man skriver simpelthen i gruppen, når man mangler noget – alt fra en projektor til en højtryksrenser – og så er der altid en, der vil låne det ud.

HVORDAN kommer vi i gang?
Det kræver blot et par ligesindede, og så kan bolden rulle.

1: Første skridt er typisk et opstartsmøde. Det kan være i forbindelse med en generalforsamling, en sommerfest, en arbejdsdag eller noget helt fjerde. Hvis der allerede er et godt nabofællesskab, kan det også bare igangsættes der, hvor I plejer at kommunikere med hinanden.

2: Herfra er det bare at gå i gang med at tilbyde sit eget værktøj til udlån eller spørge efter det, som man mangler. Det er ofte lettere at komme i gang, hvis nogen starter med at tilbyde at låne ud, så overvej, om I har noget, I kan smide i puljen med det samme.

3: Tænk over om I vil koordinere ved at låne værktøj hjemmefra, eller om I vil samle det hele i et fælles skur eller værksted, hvor I kan have en oversigt og låneplan.

Copy linket og del idéen
Copied!
Spis grønt sammen
Åben knap

HVAD går det ud på?
Arrangér fælles tilberedning og fællesspisning af vegetarisk, vegansk eller bare klimavenlig mad.

HVORFOR giver det mening?
Årsagen er enkel: Kød, især rødt kød, står for en uforholdsmæssig stor del af både det nationale og internationale udslip af drivhusgasser. Vi skal altså spise mindre kød. Og det ønsker mange danskere faktisk også – 57 procent ifølge Coop Analyse og DVF’s 2020-undersøgelse (det gælder hele 70 procent af de unge mellem 18 og 34 år).

Men kun 2,5 procent af befolkningen lever helt vegetarisk og 16 procent overvejende. I kløften derimellem finder man mange forklaringer, og én af dem er at folk simpelthen ikke ved, hvordan man tilbereder lækker, mættende vegetarisk mad. Dér er fælles tilberedning og fællesspisning af klimavenlig mad en god inspiration til gryderne derhjemme.

HVOR gør man det allerede?
I Svendborg er der tradition for Grøn Fællesspisning i byens centrale forsamlingshus. “Du kan godt forberede smagsløgene på lækre squashdeller, ovnstegte kartofler, sprød salat og hjemmerørte dressinger”, som det lød i en pressemeddelelse i september 2021. Her er det en kok, der tilbereder og fortæller om maden. Flere Grønne Nabofællesskaber har i mindre regi også lavet mad sammen, bl.a. i Frederikssund, og her kommer de nye retter endnu mere ind under neglene, fordi man selv står ved ovn og skærebræt.

HVORDAN kommer vi i gang?
Som sagt, kan I inspirere til mere klimavenlig mad på to måder:

1: I kan arrangere, at I tilbereder og spiser måltider sammen – og der skal der ikke mange naboer til, før det giver mening.

2: I kan også stable større arrangementer på benene i medborgerhuse, forsamlingshuse, udenfor eller noget helt fjerde, hvor en kok og nogle frivillige tilbereder og fortæller om retterne.

3: I kan invitere folk hjem til jer eller høre om et større lokale i nabolaget vil lægge hus til.

4: Overvej om der findes nogle lokale supermarkeder eller foreninger, der kunne have lyst til at donere noget mad. Måske noget mad, der alligevel vil blive smidt ud – så gør I også noget for madspild.

5: Hvis I selv er i tvivl om, hvordan man laver god vegetarisk mad, så forhør jer rundt omkring i byen. Findes der en nabo, der virkelig har godt styr på det, så spørg om de vil dele ud af deres viden og erfaring.

Copy linket og del idéen
Copied!
Lav grøn strøm og varme i fællesskab
Åben knap

HVAD går det ud på?
Gå sammen om at investere i grønne energiløsninger. En fælles investering i en vindmølle, centrale varmepumper eller en stor solcelleløsning, er både billigere for den enkelte husstands økonomi og elnettet.

HVORFOR giver det mening?
Energi og varme er tilsammen den absolut største synder, når det kommer til udledningen af CO2, både i det store regnskab og i din husstands. Det skal vi have lavet om på og der er heldigvis masser af både små og store løsninger. Mange husstande varmes stadig op af oliefyr, mens strømmen i stor udstrækning kommer fra fossile energikilder. Men det kan være dyrt at investere i nye, grønne energikilder, når man er alene. Derfor kan små byer, nabofællesskaber og kommuner gå sammen om at etablere en vindmølle, en solcellepark eller mindre fjernvarmeanlæg med store varmepumper, der kører på grøn energi. Går man sammen kan man også hjælpe hinanden med at energieffektivisere bygninger – både private og fælles. Der kan spares meget strøm og på sigt penge ved at efterisolere bygninger, installere energieffektive vinduer og udskifte energislugende maskiner, som hårde hvidevarer og gamle fyr.

HVOR gør man det allerede?
Vindmøller kan etableres over hele landet. Det samme gælder solcelleanlæg, der fx kan placeres på taget af bygninger. I Hirtshals har 250 borgere købt andele i store vindmøller, placeret på havnen i byen, mens mange borgere rundt om i landet er gået sammen om at købe varmepumper, der kan erstatte olie og pillefyr. I Føns ved Middelfart har 46 naboer startet Danmarks mindste fjernvarmeværk, der fyrer med halm.

HVORDAN kommer vi i gang?
Det her kræver noget benarbejde, men der er masser af hjælp at hente.

1: Et godt sted at begynde er at høre dine naboer, om de også drømmer om at skifte til grøn energi.

2: Er I en god flok, så tag i fællesskab kontakt til en af de organisationer eller virksomheder, der tilbyder at hjælpe med at etablere energifællesskaber og køb af andele i vindmøller. Et nabofællesskab kan gå sammen om at tage kontakt til fx  Winddenmark eller Energialliancen, der kan hjælpe med informationsmøder og etablering.

3: Virker etablering af vindmøller og solcelleanlæg lidt uoverkommeligt, er der altid den nemme løsning: Gå sammen om at skifte til et elselskab, der kun leverer grøn strøm.

4: Eller gå sammen om at få skiftet eksempelvis oliefyrene ud med grønnere energi – og få mængderabat.

5: I kan også undersøge, om der er andre nabolag, der lykkes med noget lignende. Måske de kan dele deres erfaringer med jer.

Copy linket og del idéen
Copied!
Kør grønt og kør sammen
Åben knap

HVAD går det ud på?
Er man nødt til at tage bilen på f.eks. arbejde, giver det god mening at fylde de biler op, der skal på vejen. Og det giver endnu bedre mening at fylde en elektrisk bil op, som man eventuelt kan investere i sammen.

HVORFOR giver det mening?
Transport er en af de helt store poster i CO2-regnskabet, og personbiler udgør den største kilde til udledninger indenfor transportsektoren. Men ifølge Klimarådet er det også her, at der er mest at hente. Vi skal køre mindre i bil, og de biler vi skal køre i, bør være elektriske.

HVOR gør man det allerede?
Omkring større byer giver det ofte mest mening at benytte offentlig transport eller tage cyklen. Men i mange tilfælde er offentlig transport eller en cykeltur ikke tilstrækkeligt. Enten på grund af afstanden eller af andre årsager. Derfor giver det god mening, at man i fællesskab opretter delebilsordninger – eller går sammen om at melde sig til eksisterende ordninger.

HVORDAN kommer vi i gang?
1: Har du naboer, der hver dag kører I samme retning som dig? Eller kollegaer der bor i samme område? Tag kontakt til dem, og spørg, om de ikke kunne have lyst til at teste en samkørselsordning. Det behøver ikke nødvendigvis at være alle dage, I kan starte med at prøve det af et par gange om ugen.

2: Kan du se, at mange af bilerne i dit område står parkeret en stor del af tiden? Her kan en delebilsordning være en løsning. Der findes der allerede en række delebilsordninger, som man kan melde sig til.

3: Hvis I er nysgerrige el-biler, findes der forskellige apps, der gør det muligt at låne elbiler – som fx ShareNow, FDM. GoMore og GreenMobility.

4: I kan også kontakte organisationer som Forenede Danske Elbilister, der kan hjælpe med rådgivning i forhold til hvilke ladeløsninger, I skal vælge – og hvordan I kan finansiere dem i fællesskab.

5: Forskellige elbil-ejergrupperFacebook kan også være et godt sted at starte, hvis man overvejer at investere i en elbil og har konkrete spørgsmål.

6: Hvis I får succes med enten samkørsel, delebilsordning eller opsætning af el-ladestandere, så del gerne hvordan I lykkedes med det med kollegaer, venner og familie. Måske det kan inspirere dem til selv at gå i gang?

Copy linket og del idéen
Copied!
Gør grøn mad billigere i fødevarefællesskaber
Åben knap

HVAD går det ud på?
Ved at gå sammen i fødevarefællesskaber om at købe lokale og sæsonbaserede fødevarer direkte fra fødevareproducenter, kan man få højere kvalitet – og reducere CO2-udledningen.

HVORFOR giver det mening?
Meget af den mad vi i dag køber i supermarkederne, transporteres over store afstande til butikkerne. Vi har vænnet os til, at man kan få asparges, jordbær og eksotiske frugter året rundt. Det har en klimakonsekvens, fordi transporter udleder meget CO2, og fordi mange fødevarer produceret uden for sæson, kræver meget energi til opvarmning af drivhuse. Samtidigt er mange af fødevarerne produceret på en ikke-bæredygtig måde – de er f.eks. fløjet ind fra Asien – og vi forbrugere har ringe mulighed for at kontrollere det. Ved at etablere en fællesskabsdrevet indkøbsforening, får man anderledes mulighed for at få indflydelse på råvarerne. Fordi indkøbet af fødevarefællesskaberne ikke har samme profitkrav – fordi de går udenom supermarkedet og ikke har udgifter til marketing, personale, bygninger og så videre – er det også muligt at købe kvalitetsfødevarer billigere end i supermarkederne.

HVOR gør man det allerede?
I København åbnede Københavns Fødevarefællesskab deres først afdeling i 2008. I dag er der ni afdelinger fordelt rundt i hovedstaden. KBHFF er en medlemsejet og -drevet indkøbsforening. Det vil sige at medlemmerne også arbejder frivilligt i foreningen. De hjælper hinanden med alle aspekter af fødevarekæde – udover dyrkningen!

HVORDAN kommer vi i gang?
1: I skal være en lille flok som udgangspunkt. Minimum fem. I skal mødes og afklare jeres behov. Hvilke fødevarer ønsker I helt konkret at bestille hjem sammen, og hvordan skal det rent praktisk foregå?

2: Tag kontakt til gården eller butikken. Tal med dem om, hvad der er muligt og indgå nogle realistiske aftaler om mængder.

3: Gennemfør jeres første indkøb. Det kræver klare aftaler om, hvem der gør hvad helt lavpraktisk. Hvem henter, hvem står for fordeling og så videre. Det kan være en god idé at arrangere jer i en Facebook-gruppe eller lignende.

4: Udvid fællesskabet. Hvis det første indkøb er gået godt, kan I vokse og få flere samkøbsfordele på to måder: Enten ved at blive flere medlemmer eller ved at købe flere varer, dem I er. Når I kan vise naboerne hvor nemt, billigt og lækkert det er, bliver det nemt at overtale dem til at være med.

På den mindre skala er Økoskabet en nem genvej, hvor man kan få stillet et skab op, hvortil en lokal producent leverer de grøntsager, man bestiller.

Copy linket og del idéen
Copied!

Ofte stillede spørgsmål

Hvorfor skal vi have en national Klimahandledag?
Åben knap

Klimaet forandrer sig, kritisk. Derfor er der brug for, at vi forandrer os for klimaet. Og det nytter og skaber håb, når vi er mange, der handler sammen.

Derfor inviteres alle i Danmark til at handle i fællesskab, for det har klimaet brug for. Klimahandledagen er en mulighed for at samles i de fællesskaber, vi alle er en del af til hverdag med vores naboer og kolleger, og sammen finde ud af, hvad vores fællesskab kan gøre for klimaet.

Vi handler sammen, fordi ingen kan redde klimaet alene. Kun med aktiv deltagelse fra både befolkning, arbejdspladser og politikere når vi de afgørende klimamål i 2030.

Hvad er en Klimahandledag?
Åben knap

Klimahandledagen er en årlig anledning for virksomheder, foreninger og naboer til at forpligte sig til handlinger, der reducerer udledning af drivhusgasser i de fællesskaber, hvor vi arbejder, bor og er aktive, og hvor vi lokalt og sammen med ligesindede kan gøre en konkret forskel.
 
Den 25. april 2024 samles arbejdspladser og lokale fællesskaber over hele Danmark og sammen afgiver eller fejrer klimaløfter, der forpligter fællesskabet på klimahandling for det følgende år.

Hvad I laver, og hvordan I samles på Klimahandledagen på jeres arbejdsplads eller i jeres lokale fællesskab, bestemmer I helt selv.   

Måske I mødes en enkelt time til et oplæg, samles en hel dag med flere aktiviteter eller mødes sidst på dagen til en grøn middag.

Hvad er et klimaløfte?
Åben knap

Et klimaløfte er et løfte, som I afgiver og forpligter hinanden på på jeres arbejdsplads eller lokale fællesskab. Klimaløftet indeholder den klimahandling, som I som arbejdsplads eller fællesskab sammen er kommet frem til, se eksempler på Klimaløfter her.

Hvor ofte afholdes Klimahandledagen?
Åben knap

Klimahandledagen er en årlig begivenhed. I 2024 afholdes Klimahandledagen d. 25. april. Den første gang dagen blev afholdt var d. 27. april i 2023. Hvert år fremover vil dagen falde i uge 17.

Hvem står bag Klimahandledagen?
Åben knap

Klimahandledagen er arrangeret af den socialøkonomiske virksomhed DeltagerDanmark med den grønne tænketank CONCITO som videnspartner.

Klimahandledagen er en del af 70i30-projektet, som er finansieret af VILLUM FONDEN, VELUX FONDEN og KR Foundation. Projektet støtter en række sammenhængende klimainitiativer inden for hhv. viden & kommunikation, folkeligt engagement og uddannelse. Læs mere om 70i30 her.

Foreningen Grønne Nabofællesskaber, der samler danskere i lokale grønne nabofællesskaber over hele Danmark, er medarrangør af Klimahandledagen. Se mere om Grønne Nabofællesskaber her.

Hvordan kan jeg være med i Klimahandledagen?
Åben knap

Klimahandledagen er for alle fællesskaber, der har lyst til at forpligte sig på fælles klimahandling.  
 
Du kan være med i Klimahandledagen med din arbejdsplads eller med et lokal fællesskab. Det kan være dine naboer på vejen, en grøn gruppe i kommunen eller noget helt tredje.
 
Man kan ikke deltage i Klimahandledagen uden et fællesskab - enten som arbejdsplads eller et andet lokal fællesskab, og mangler du sådan et, så hjælper vi dig gerne. Se fx alle Grønne Nabofællesskaber her og find et tæt på dig.

Hvad I samles om på Klimahandledagen i jeres fællesskab er helt op til jer. Det vigtigste er, at I mødes om klimahandling. Vi hjælper med guides og materialer til bl.a. grønne fællesmiddage, havevandringer og klimavenlige kantiner.