
Bliv vært for en grøn fællesmiddag
Måltidet samler os i en travl hverdag. Det giver os mulighed for at tale sammen. Om drømme, håb og bekymringer. Om tidens store udfordringer, og hvad vi selv kan gøre for at løse dem.
Vi tror på, at vi ved at samles om et måltid kan samle vores drømme om en grønnere hverdag og sammen hjælpe hinanden i gang mod den. Ved at tilmelde dig som vært for en grøn fællesmiddag, hjælper vi dig med et samtalespil og grønne opskrifter, så du kan lære dine naboer, familie eller lokalforening (endnu bedre) at kende og tage de første skridt mod at handle på klimaet i fællesskab.
Ved at afholde en grøn fællesmiddag er du og dit lokale fællesskab med til den nationale klimahandledag, hvor lokale fællesskaber, organisationer og arbejdspladser landet over alle handler for klimaet.
At fremstille et måltid mad og dele det med andre - den gavmildhed, der ligger i det, særligt når vi også inviterer nogle, vi ikke kender – det er noget af det mest menneskelige, jeg kan komme i tanke om. Måske handler det at være menneske om, gennem livet, at udvikle sit værtskab i verden; om at være kilde til lys i nogle andre menneskers liv.
Claus Meyer om Grønne Fællesmiddage 2022.
Hvorfor skal du være med?
Du skal være med som vært for en Grøn Fællesmiddag, fordi erfaringen viser, at middagene bliver en stor succes, hvor du og dine gæster blandt andet kommer til:
- at lære hinanden at kende på nye måder og styrke jeres fællesskab.
- I kommer til at få nye, fede madoplevelser sammen og bliver klædt på af fantastiske kokke til at lave grønne retter.
- I kommer til konstruktivt at snakke om jeres ønsker for dagligdagen og sammen kan I afgive et klimaløfte for at leve mere klimavenligt i jeres fællesskab - hvad end det er i familien, i vennegruppen, opgangen eller på villavejen.
Derfor giver det mening
2.000 danskere spiste sammen til Grønne Fællesmiddage sidste år over hele landet og mange steder er fællesmiddagene blev en tradition. Middagene har bragt en masse godt med sig: nogle hjulpet hinanden med vilde haver, delt grønne opskriftssamlinger, lavet bæredygtige julefester, startet delebilsordninger, deleskabe på villavejen - og meget, meget mere. Og det er vigtigt. For når vi taler om bæredygtighed og klima bliver mange af os opgivende: hvad nytter det overhovedet? Men fat mod! Det nytter. Og når vi bliver mange nok, batter det for alvor.
De er også med
Claus Meyer støttede Grønne Fællesmiddage i 2022, og kokke fra Meyers Madhus sammensatte opskrifter til fællesmiddagene. Det gør de også i år.
Vi indgår desuden et samarbejde med Folkebevægelsen mod Ensomhed og ‘Danmark Spiser Sammen’-kampagnen. Det gør vi, fordi bæredygtighed for os ikke kun handler om klima men også om social trivsel.
Har du spørgsmål?
Kontakt Signe Filtenborg på: E-mail signe@deltagerdanmark.dk eller ring på 20 46 07 72
Ofte stillede spørgsmål
Klimaet forandrer sig, kritisk. Derfor er der brug for, at vi forandrer os for klimaet. Og det nytter og skaber håb, når vi er mange, der handler sammen. Derfor inviteres alle i Danmark til at handle i fællesskab, for det har klimaet brug for. Klimahandledagen er en mulighed for at samles i de fællesskaber, vi alle er en del af til hverdag med vores naboer og kolleger, og sammen finde ud af, hvad vores fællesskab kan gøre for klimaet. Vi handler sammen, fordi ingen kan redde klimaet alene.Kun med aktiv deltagelse fra både befolkning, arbejdspladser og politikere når vi de afgørende klimamål i 2030.
Klimahandledagen er en årlig anledning for virksomheder, foreninger og naboer til at forpligte sig til handlinger, der reducerer udledning af drivhusgasser i de fællesskaber, hvor vi arbejder, bor og er aktive, og hvor vi lokalt og sammen med ligesindede kan gøre en konkret forskel.
Den 27. april 2023 samles arbejdspladser og lokale fællesskaber over hele Danmark og sammen afgiver eller fejrer klimaløfter, der forpligter fællesskabet på klimahandling for det følgende år. Hvad I laver, og hvordan I samles på Klimahandledagen på jeres arbejdsplads eller i jeres lokale fællesskab, bestemmer I helt selv. Måske I mødes en enkelt time til et oplæg, samles en hel dag med flere aktiviteter eller mødes sidst på dagen til en grøn middag.
Et klimaløfte er et løfte, som I afgiver og forpligter hinanden på på jeres arbejdsplads eller lokale fællesskab. Klimaløftet indeholder den klimahandling, som I som arbejdsplads eller fællesskab sammen er kommet frem til, se eksempler på Klimaløfter her.
Klimahandledagen er en årlig begivenhed, der første gang afholdes d. 27. april i 2023. Hvert år fremover vil dagen falde i uge 17.
Klimahandledagen er arrangeret af den socialøkonomiske virksomhed DeltagerDanmark med den grønne tænketank CONCITO som videnspartner.
Klimahandledagen er en del af 70i30-projektet, som er finansieret af VILLUM FONDEN, VELUX FONDEN og KR Foundation. Projektet støtter en række sammenhængende klimainitiativer inden for hhv. viden & kommunikation, folkeligt engagement og uddannelse. Læs mere om 70i30 her.
Foreningen Grønne Nabofællesskaber, der samler danskere i lokale grønne nabofællesskaber over hele Danmark, er medarrangør af Klimahandledagen. Se mere om Grønne Nabofællesskaber her.
Klimahandledagen er for alle fællesskaber, der har lyst til at forpligte sig på fælles klimahandling. Det er gratis at være med på selve klimahandledagen og afgive et klimaløfte op til eller på dagen uanset hvilket fællesskab, du deltager med.
Du kan være med i Klimahandledagen med din arbejdsplads eller med et lokal fællesskab. Det kan være dine naboer på vejen, en grøn gruppe i kommunen eller noget helt tredje.
Man kan ikke deltage i Klimahandledagen uden et fællesskab - enten som arbejdsplads eller et andet lokal fællesskab, og mangler du sådan et, så hjælper vi dig gerne. Se fx alle Grønne Nabofællesskaber her og find et tæt på dig.
Overvej om du skal alliere dig med en kollega og find ud af, hvordan I kan deltage som arbejdsplads ved at tilmelde jer her Det er gratis og uforpligtende.